Vækkeuret ringede til nøjagtig den fastsatte tid, alt for tidligt efter et udpræget b menneskes smag, men hunden, ja den var allerede fyr og flamme, og puffede til mig med en kold snude. " Kan du så se at komme op, du sagde selv i aftes at vi skulle på jagt her til morgen." Nå ud af fjerene. Fætter var allerede oppe, og godt i gang med kaffebryggeriet. Et hurtigt "skod" havregryn og en kop varm kaffe, og så af sted. Rygsækken var omhyggeligt pakket om aftenen i forvejen så alt var med, så som gåsepatroner, myggebalsam og alt muligt andet.
Af sted det gik, ud til den yderste lade, her skulle vi mødes med endnu en fætter, og derfra ca. en times gang til de forhåbentlige bedste ledige pladser langs "hegnet," ude ved den yderste dam, men ak, flere havde fået den samme ide og åbenbart stået op før os. Det kan undertiden være svært at finde tre pladser på stribe, især på de mest eftertragtede steder, og sådan var det også denne morgen, og som b menneske nægter jeg at stå op før en vis herre får sko på blot for at få netop den plads som jeg gerne vil have.
Der var faktisk kun to pladser der hvor vi gerne ville være, og det var ikke engang ved siden af hinanden, men det var dog bedre end ingenting. Så fætter A tog den første plads, og fætter B og jeg satte os på den næste. Du milde, der var næsten en hel time til der var skydelyst endnu, og ens tanker kunne ikke undgå at strejfe den varme seng som jeg forlod for snart to timer siden, men med lidt snak med
fætter B gik tiden jo alligevel, og en anelse af lys begyndte at titte frem mod øst.
Vejret var faktisk ikke særlig velegnet til jagt på værnet, og jeg fattede ikke at så mange mennesker var trasket helt herud. Det var næsten vindstille og myg og gnavpander forlystede sig vældig med at gnave og stikke i vores sarte skind. Fætter B havde ikke noget myggebalsam med. Han havde godt nok været ved købmanden for at købe samme, men syntes det var umanerligt dyrt, og hvis der nu slet ikke blev brug for det så var det jo mange penge at ofre p$ sådanne sager. Jeg vil ikke sige Fætter B er nærig, men visse ting er det jo ikke nødvendigt at sætte penge i, og især ikke hvis man nu kan låne lidt af sin makker den ene gang om året, og jeg kunne da heller ikke holde ud at se myggene og gnavpanderne æde det stakkels menneske, når alt kommer til alt, så er an egentlig en ganske flink fætter, så han lånte lidt af mig. Anderledes var et med Fætter A, han havde altid sine sager i orden, og da han havde i årende kendskab til fætter Bs. tilbøjeligheder gennem et langt broderskab , var det så som så med at låne noget som helst.
Det var nu så lyst at der kunne komme ænder når som helst, og der kom da også en enkelt krikand susende i rørhøjde og var væk igen inden vi fik løftet bøssen til skud. Nej det var ikke trækvejr for ænderne. Vinden luftede ganske vist lidt mere nu, akkurat nok til at holde myg og gnavere nede i rørene.
Gæssene havde skræppet hele morgenen, og det var nu næsten lyst, og den første flok lettede netop nu inde på reservatet. Hvad kunne de mon finde på? Alle mand forsvandt prompte ned i rørene, flokken gik lidt op i vinden og drejede rundt, og satte kursen lige ret imod fætter og jeg, vi sad musestille nede i rørene, jeg havde for længst skiftet krikandepatronerne ud med et par Winchester nr. 2 stålhagl og var mere end klar. Gæssene holdt kursen, og kom ret over hovedet på os i god højde. Første skud var en forbier, men andet var en fuldtræffer. Molly var over gåsen som et lyn, Og den var leveret næsten inden vi fik nye patroner i.
Det viste sig at fætter havde skudt på den samme gås, men han havde skudt med hagl nr. 7. Ja jeg ved det godt sagde han og kikkede på gåsen hvor et par store huller i brystet indikerede at det i hvert fald ikke var syver hagl den var forendt af, Ti minutter efter gentog seancen sig med nøjagtig samme resultat, og fætter havde igen skudt med bekkasinhagl.
Hvorfor i alverden prøver du dog ikke med nogle ordentlige hagl udbrød jeg, der er da god tid til at lade om. Det viste sig at fætter B havde glemt sine gåsepatroner i bilen ved nordladen, og nu da han allerede havde lånt myggebalsam, syntes han ikke han ville spørge om at låne patroner, det var jo heller ikke sikkert at der ville komme flere gæs. Nå ja to kan jeg vel undvære, skønt gåsepatroner er ikke dem man slæber flest med af.
Næste flok fulgte nøjagtig samme rute, og fire skud drønede og igen kun en gås, og igen i andet skud. Fætter havde på det skammeligste misbrugt mine to gåsepatroner, til to forbiere (de flyver stærkere end det ser ud til sådanne gæs). Min gås nr. tre gik ned i rørene ca. 50 m. fra mig så Molly og jeg gik på eftersøgning.. Imens havde fætter fået en lys ide. Da han jo vidste at fætter A altid havde sine ting i orden, havde han jo nok et par gåsepatroner til overs. Spørgsmålet var blot, hvordan skulle nu han bære sig ad for at låne dem? Da Molly havde fundet gåsen, og vi vendte tilbage til vores plads kom fætter B tilbage fra fætter A stolt fremvisende 4 Winchester nr. 2 hagl for som han sagde til fætter A, Mikael var vist ved at løbe tør for store hagl, ikke et ord om hvorfor.
Endnu to flokke kom over os og endnu to gæs måtte en tur i rørene. Fætter B gjorde ellers hvad han kunne, men lige meget hjalp det. Fætter A havde fået tre gæs raget til sig. Så det må nok siges at være en overordentlig god jagtdag på værnet. Klokken var efterhånden blevet ti og solen varmede
ganske godt nu, gæssene var faldet til ro så vi besluttede at traske hjemad.
Vi havde stort set ikke skudt efter en bekkasin, så alle bekkasinpatronerne vejede tungt i rygsækken, og med udsigt til fem gæs oveni, syntes vejen godt nok lidt sej hjemad. Fætter B viste sig dog som en rigtig kammerat og tog to af mine gæs på nakken for at lette mig lidt det så jo også bedre ud at vi alle tre havde noget på tasken.
Vel hjemme i hytten i Bork syntes vi nok at vi havde fortjent en håndbajer, og en god middagssøvn. g har hverken før eller siden skudt 5 gæs samme dag. Det ligger nu nogle år tilbage og tit har turen gået østpå siden men aldrig med så godt et resultat.
Mikael Madsen
|
