Formandens såt.
Så er vi igen nået frem til jægernes højsæson med alt hvad det indebærer af gode og nogen gange lidt for dramatiske oplevelser ude i naturen. Her tænker jeg på de situationer hvor det ikke lige går som vi gerne vil have det til at gå i forbindelse med, at vi har afgivet et skud til et stykke vildt som ikke forender med det samme. Vi har jo gjort meget for at minimere anskydningerne i de forløbne år og det har heldigvis haft en god effekt. Men realiteterne er jo desværre sådan, at man aldrig skal hvile på laurbærrene og tro, at den hellige grav er velforvaret. Vi skal ikke tro, at så snart vi har nået vores mål med en kraftig reduktion af anskydningerne, så kan vi slappe af og regne med, at så fortsætter den gode tendens nok i fremtiden. Sådan er verden ikke skruet sammen !! Vi har i år oplevet, at der er blevet rapporteret om, at skudafstanden på gæs i nogle tilfælde er blevet alt for lang igen, så der er ingen tvivl om, at fokus på ,at anskydninger i 90 % af tilfældene skyldes for lange hold, er noget som vi bliver nødt til at fokusere på hele tiden.
Vi ved jo alle sammen godt, at helt undgå anskydninger kan vi desværre ikke, så her er det, at det dramatiske kan komme ind i billedet. Vi har jo nok alle oplevet en anskydning hvor man står og håber, at miraklet vil ske og, at den anskudte kok vil falde død om i stedet for at drøne ind i krattet med en brækket vinge.
Det eneste der kan redde den situation er jo så den gode jagthund som heldigvis kan afslutte dramaet med at komme med fasanen. Dramaet er dog ikke helt forbi, for fasanen skal jo så aflives og ifølge de jagt etiske regler skal det gøres så hurtigt som muligt ! Ikke noget med at klemme den under vingerne som nogen gjorde i ”gamle dage”, men et præcist slag i nakken med en kæp, eller hvad man nu har at gøre med, er ret effektivt.
Det fører mig frem til, at rose alle de gode jagtkammerater som gør et kæmpe stykke arbejde for at få optrænet en god jagthund, så alle vi der ikke har hund kan komme på jagt alligevel. Jeg ved godt, at mange hundefolk slet ikke kan forestille sig at gå på jagt uden deres hund, men det skal nu ikke gøre mig mindre taknemmelig.
Vi er jo mange der savner duejagten i august/september rigtig meget!! Det gør man ikke i Sverige. Her starter jagten på duer stadig i aug.
Jeg var så heldig at være på bukkejagt i Sverige midt i august sammen med et par gode jagtkammerater, hvor vi måtte drive duejagt, alt det vi ville og havde tid til, når vi ikke var på bukkejagt. Det var fantastisk dejligt at opleve den form for jagt igen hvor duerne trak i hundredvis på lejesæden !!! ----- Det vækkede gamle minder !
Nå, men vi kan jo ikke leve på minderne alene, så vi må udnytte de muligheder vi har, og det kan da også lade sig gøre at skyde duer i oktober!
Ellers ser det ud til at vildtsituationen følger det samme mønster som de foregående år med fremgang for gæs, ænder, kronvildt og råvildt og tilbagegang for markvildtet, men reelt set kan vi jo ikke vide det før sæsonen er ovre, så jeg vil slutte dette indlæg med at ønske jer alle en rigtig god jagtsæson med en masse gode oplevelser og spænding af den gode slags!
Knæk og bræk!
Kurt Kofoed
|
