Formandens beretning for foreningsåret 2012.

 

 

I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner:
1. Jagt, regulering og vildtbestand.
2. JKF
3. Danmarks jægerforbund.
4. Foreningens aktiviteter.

I jagtåret 2011/12 har vi jo fået nye jagttider på nogle af vore vildtarter.
Jagttiderne er blevet ændret på baggrund af en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser vedr. det biologisk, faglige grundlag for at udøve jagt og en indstilling fra vildtforvaltningsrådet
Jagttiden på skovsnepper og råvildt slutter fremover først 31. januar. Det samme gælder på fiskeriterritoriet for visse andefugle: grågås, blisgås, sædgås, kortnæbbet gås, gråand, atlingand, krikand, spidsand, pibeand, skeand og knarand. Der kommer desuden jagttid på de invasive arter, herunder på mårhund.  Det betyder eksempelvis, at alle – også jægere mellem 16 og 18 år – kan jage disse arter.
Jagttiden indskrænkes på agerhøne, så den slutter den 15. oktober og for ederfugl (hun) 30. november.  Desuden vil der ikke længere være jagttid på havlit, ederfugl (han), fløjsand og sortand i februar måned.
Endelig indskrænkes jagttiden på ringdue, så den fremover begynder 1. november.

Jeg er ret sikker på at der har været en del snak i jagthytterne rundt omkring i landet om disse ændringer! Jeg tror især, at det faktum, at duejagten nu igen er rykket har givet anledning til en del frustration blandt jægerne. Der er nok mange der godt ville bytte de 14 dages ekstra råvildtjagt for en mulighed for at drive duejagt noget tidligere, men lad os nu hvordan det kommer til at gå med antallet af duer som bliver nedlagt i denne sæson – de tal får vi jo først om et års tid – så har vi bedre mulighed for at drøfte konsekvenserne af de nye jagttider.
Når man kigger på den seneste vildtudbyttestatistik som er fra jagtåret 2009/10 og der kan se, at due udbyttet blev dobbelt så stort som året før, kan man jo godt spekulere lidt over hvad der er årsagen til det, når alle havde forudset at antallet af nedlagte duer ville falde den gang septemberjagten blev forbudt??
Det spørgsmål har også interesseret Naturstyrelsen, så de har rettet henvendelse til omkring 200 jægere som havde nedlagt mange duer og svaret var, at der havde været rigtig mange nordiske duer samt, at det havde været nemmere at forudse duetrækket på grund af den hårde vinter. Duerne havde ikke så mange steder at søge føde på grund af snedækkede marker, så derfor var der en større koncentration af duer de steder hvor der var fodermarker og striber af majs som ikke var høstet. Desuden var det deres indtryk at duebestanden var steget pga. septemberfredningen.

Generelt kan man se at vildtudbyttet er steget fra 2,2 mill. Til 2,5 mill stk. med markante stigninger ved kronvildt, råvildt, gæs, råger, harer og agerhøns og markante fald ved edderfugle og blishøns.
Vi er jo efterhånden vant til at udbyttet af klovbærende vildt og gæs stiger, men jeg er specielt glad for at konstatere, at det nu også går fremad for harer og agerhøns. Vi kan jo håbe, at det er en udvikling der holder!!
Når vi taler om, at råvildtbestanden fortsat er stigende, gælder det jo ikke Fyn som har haft sygdom i bestanden. Som jeg fortalte sidste år var CVS – center for vildtsundhed – i gang med en stor undersøgelse for at få klarlagt årsag og virkning af sygdommen.
CVS vurderer ud fra symptomer som diarre, afmagring samt unormal adfærd og obduktionsfund, at “den fynske syge” har bredt sig til Sjælland. Det kan derfor frygtes, at de sjællandske rådyrbestande kan være på vej mod et bestandskollaps af samme omfang som på Fyn.
Der rapporteres stadig jævnligt om dyr med de karakteristiske symptomer på Fyn. Bestanden er tilsyneladende stabiliseret, men på et væsentligt lavere niveau end før udbruddet. Fra enkelte områder herunder lokaliteter på Sydfyn rapporteres dog om fremgang.
Forskningsresultaterne har vist, at der findes de samme arter af mave- og tarmparasitter i dyr med og uden diarre – uanset om dyrene var indsamlet på Fyn eller Bornholm, men tilsyneladende er der et højere antal snyltere i dyr med symptomer på diarre og afmagring. Endvidere havde flere fynske dyr massiv smitte med Giardia – en éncellet parasit.
Undersøgelser har påvist forandringer i hjernen, som tyder på, at der kan være tale om en primær virusinfektion. Opdagelsen af disse forandringer skyldes det gode samarbejde med fynske jægere, der har gjort det muligt at få prøver af hjernevæv af bedste kvalitet fra helt friske dyr. Denne type af forandringer i hjernen har ikke tidligere været påvist. En af de hypoteser man arbejder med, ud fra disse opdagelser, er at det kan være denne virus der medvirker til svækkelse af dyrenes immunforsvar og forandringer i hjernen.
CVS anbefaler, at man udviser omtanke ved håndtering af nedlagte dyr, da de kan være smittebærende. Finder man et dødt dyr med sygdomstegn på egen grund eller nedlægger et på jagt, er det en god ide at grave kadaveret ned på stedet for at fjerne smittekilden. Ligeledes anbefaler man, at nedlægge de svageste dyr i bestandene og, at unødvendig fodring i videst mulig omfang begrænses.

En anden vildtart der kan sprede sygdomme til både mennesker og dyr er mårhunden som i den grad er uønsket i den danske natur. Derfor kom der i 2011 en plan for hvordan vi kan undgå, at den breder sig og helst helt bliver udryddet. Planens målsætning er, at der ikke er ynglende mårhunde i Danmark i 2015.
Dette er bestemt ikke nogen let sag!
En succesrig bekæmpelse kræver samarbejde mellem organisationer, borgere, myndigheder og jægerne der er helt centrale aktører i denne sag. Derfor er der uddannet 14 reguleringsjægere i et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen og de er allerede i fuld gang med arbejdet.
Her i vores lokalområde er det Tage N som er vores JKF medlem der er kontaktperson, så hvis I har informationer om forekomst af mårhunde, kan I ringe til ham.
2011 Var også året hvor vi skulle søge om tilladelse til regulering af skadevoldende vildt via naturstyrelsens hjemmeside. Det fungerede udmærket sidste år og jeg har kun hørt, at det skulle være blevet endnu bedre(nemmere) i år, så det er bare med at komme i gang med at søge, hvis man har noget jagt hvor der er mulighed for at regulere krager og skader. Man skal dog lige huske, at det er grundejeren der skal søge og derefter overgive tilladelsen til jagtlejeren.

Nu har jeg nogle gange nævnt Naturstyrelsen og det har voldt mig lidt besvær at lade være med at sige Skov- og Naturstyrelsen, men det er der jo ikke noget der hedder mere.
Fra nytår fik Miljøministeriet en ny styrelse, som for de fleste inden for jagt og vildtområdet vil virke som en gammel bekendt. Og sådan skal det også være.  Den ny Naturstyrelsen er jo blot en fusion mellem Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen. Formålet med denne fusion er ikke at sætte store omvæltninger i gang over for brugerne. Det er derimod en justering af en organisation, der skal sikre en mere hensigtsmæssig administration af vores natur, vores vand og vore landskaber.
Naturstyrelsen har i dag det samme ansvar og de samme opgaver, som Skov- og Naturstyrelsen havde. Og er dermed også myndighed inden for jagt og vildtforvaltning.  Med oprettelsen af Naturstyrelsen vil man arbejde videre med at sikre og udvikle en god service overfor samarbejdspartnere og borgere.
Naturstyrelsen har taget de første spadestik til en ny jagtportal, som skal finde nye veje til håndtering af jagttegn, jagtprøver og i det hele taget sikre en bedre og mere direkte kommunikation med jægerne. I 2011 er de nærmere krav til systemet blevet klar, og opgaven er sendt i udbud. Man forventer sig meget af den ny portal, netop fordi den vil give bedre muligheder for løbende at komme i kontakt med de danske jægere, og fordi det vil forbedre brugervenligheden for jægerne. Naturstyrelsen ser frem til et godt samarbejde med jægerne. Og vi ser frem til en forenkling af kontakten mellem jægere og myndigheder.

Samarbejdet mellem jægere og myndigheder er jo i allerhøjeste grad et anliggende for hovedforbundet og når jeg kigger på hvad der er sket i Danmarks Jægerforbund og hvordan det er blevet kommunikeret ud til medlemmer og lokalforeninger, så må jeg sige, at jeg synes, det er yderst tilfredsstillende.
Hjemmesiden er nem at finde rundt på og der er masser af links til myndigheder og andre hjemmesider som kan være af interesse for os jægere, ligesom medlemsnettet er en rigtig nem vej til at få informationer i bladet og på hjemmesiden. Det kræver selvfølgelig, at man har et vist kendskab til IT og jeg er godt klar over, at det ikke er alle jægere der har det! Så er der heldigvis altid en mulighed for at tage telefonen og ringe direkte til hovedkontoret og få svar på det man ønsker. Og hvis jeg skulle finde noget at kritisere, så er det sommetider lidt besværligt at komme igennem til den rette person, men det er nu i småtingsafdelingen.
Når jeg kigger på de initiativer som hovedbestyrelsen/formanden har taget i årets løb, synes jeg, at det startede rigtig godt da Ole Roed i februar nr. af jæger lagde op til Jægernes naturfond skulle igangsætte forsknings- og undersøgelsesprojekter til gavn for jagten og jægerne. Det var nok en melding der faldt i god jord hos medlemmerne, som jo lige havde været med til at styrke kapitalen med 1.2 mio. kr. (20 kr. pr medlem) og selv om han i samme leder påpegede, at det ville være rimeligt, at en større del af jagttegnsmidlerne på 90 mio. blev brugt til dette formål, så var det da en god melding at starte året med. De undersøgelser man prioriterer på linje med den igangværende dueundersøgelse, er redepredation hos agerhøns og killingedød hos harer.
Et andet vigtigt initiativ/målsætning er ønsket om at blive Danmarks største grønne organisation.
Når man kan konstatere at antallet af jagtkursister er helt oppe på 7300 om året, kan jeg godt se, at der er basis for en kraftig stigning i medlemstallet på længere sigt, hvis de alle melder sig ind i Jægerforbundet. Derfor synes jeg også, at det er helt rigtigt, at give alle kursisterne et gratis medlemskab det første år, men jeg er dog bekymret for at mange falder fra, når de selv skal til at betale senere. Et alternativ kunne være et billigere medlemskab, hvor man ikke fik bladet i papirform, men kun kunne læse det på nettet. Så var der måske mange flere der opretholdt deres medlemskab. Jeg har også tidligere foreslået et billigt medlemskab med kun et nr af Jæger (december) som en idé. Det kunne jagtlejere så forære til deres udlejer som så havde julenummeret at hygge sig med samtidig med, at han støtter jagtsagen! Jeg ved ikke om der er nogen der har tænkt på det i hovedbestyrelsen, men ideen er hermed givet videre til rette vedkommende.

Nu jeg er ved det med hovedbestyrelsen, har jeg noteret mig, at der er et medlem i hovedbestyrelsen som har haft et indlæg i novembernummeret af Jæger hvor han efterlyser mere demokrati i DJ. Det er jo nok almindelig kendt efterhånden, at der er visse ”gnidninger” i hovedbestyrelsen mellem forskellige fraktioner/medlemmer og formanden og det pågældende medlem lufter ideen om, at formanden, der er på valg på det kommende repræsentantskabsmøde, skal vælges ved en urafstemning blandt alle DJ’s medlemmer i stedet for.
Set fra min stol er der ikke tale om, at demokratiet nødvendigvis bliver styrket på den måde. Jeg går ud fra, at de medlemmer der bliver valgt til repræsentantskabet er seriøse mennesker som har brugt tid på at sætte sig ind i tingene. Og da de kommer fra alle egne af landet burde det – alt andet lige – være en fin demokratisk proces. Jeg går ud fra, at han selv fremsætter forslaget på det kommende repræsentantskabsmøde, når han nu har skrevet om det i Jæger, så må vi jo se hvordan det bliver modtaget der.
Noget der imidlertid gjorde mig mere bekymret var det indlæg der kom i dec. Nr. af Jæger fra en anden i hovedbestyrelsen. Hun påpegede, at der var en lukket ledelsesstil og at alt for mange punkter var på en lukket del af dagsordenen, så medlemmerne ikke kunne inddrages i problematikken og efterfølgende heller ikke orienteres om resultatet. Det synes jeg er meget bekymrende og jeg er glad for, at der nu kommer fokus på, at alle(næsten) beslutninger og drøftelser i hovedbestyrelsen bliver åbne for medlemmerne i fremtiden.

På den hjemlige bane er året gået med de sædvanlige aktiviteter på flugtskydningsbanen og riffelbanen og I har kunnet læse i det grønne blad hvordan det er gået……………… se forrige nr. af bladet !! Som et lille supplement til dette skal jeg udtrykke et håb om, at vi får valgt nogle flere medlemmer til flugtskydningsudvalget.
Til slut skal der lyde en stor tak til de utrættelige bestyrelses- og udvalgsmedlemmer der igen har gjort en kæmpe stor indsats for Silkeborg Jagtforening – nogle i ufatteligt mange år!

Kurt Kofoed

 

Referat fra generalforsamlingen:

Poul Frits blev valgt til ordstyrer og han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Herefter aflagde formanden beretning som efter en livlig debat blev enstemmigt vedtaget.
Kassereren aflagde herefter regnskab og det blev også enstemmigt vedtaget. Der blev spurgt til hvad vi egentlig skulle bruge vore penge til, da det fremgik af regnskabet, at formuen var stigende.
Formanden svarede, at vi sparer sammen til den dag hvor der skal etableres et stort fælles skydecenter, som godt nok ligger en del år ud i fremtiden med den økonomi som kommunen har i øjeblikket, men det kommer en dag og så skal vi bruge en del penge på at få det etableret.
Derefter gik vi over til valg af bestyrelsesmedlemmer. Kaj, Ejlif og Henning var på valg og blev genvalgt med akklamation. Tage var på valg som suppleant til bestyrelsen og han blev også genvalgt. Sten var på valg som revisor og modtog genvalg og Arne modtog ligeledes genvalg som revisorsuppleant. I riffeludvalget var Henrik, Rene og Allan Gorm på valg. Henrik og Rene modtog genvalg og Allan Gorm valgte ikke at genopstille. I flugtskydningsudvalget var Jørn og Knud på valg. Jørn valgte ikke at genopstille og Knud modtog genvalg. Nyvalgt blev Martin Lind, Orla Andersen og Jan Kristensen. Desuden var der flere som lovede at komme og hjælpe til.