Formandens såt.

Generalforsamling 29.1.2020
Formandens beretning for Silkeborg Jagtforening 2019.
I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner:
1. Jagt, regulering og vildtbestand
2. Silkeborg jægerråd.
3. Danmarks jægerforbund
4. Foreningens aktiviteter

Når man skal se på hvordan det er gået med jagten i det forgangne år, er det et bedste sted at kigge hen jo den årlige vildtudbytte statistik. Den årlige vildtudbyttestatistik giver oplysninger om antallet af nedlagt vildt fordelt på 98 kommuner, og er baseret på obligatorisk indberetning for alle jagttegnsløsere. Siden sæsonen 2007/08 har det ud over den obligatoriske indberetning været muligt frivilligt at indberette supplerende oplysninger vedrørende bl.a. køn, alder og jagttidspunkt på krondyr og dådyr. Siden 2012 har det været muligt at indberette supplerende oplysninger for de fleste øvrige jagtbare pattedyr, mens de invasive arter mink, mårhund og vaskebjørn er kommet med på listen fra og med jagtsæsonen 2017/18. Fra 2017/18 er det også blevet obligatorisk at indberette køn for nedlagte krondyr. For sæsonen 2018/19 omfattede de frivilligt indberettede detaljeoplysninger fx 45.163 rådyr, svarende til 57,3% af alle indberettede rådyr. Som supplement til vildtudbyttet har jægerne siden 1982 også kunnet bidrage til fremskaffelse af detaljerede oplysninger for det nedlagte fuglevildt ved at indsende vinger af ænder, gæs, blishøne, skovsneppe og dobbeltbekkasin til vingeundersøgelsen. Vingerne indsendes i specialkuverter, og de indsendte vinger bruges til at bestemme køn og alder som sammenholdes med hvornår de er nedlagt.. Alle disse informationer fra vildtudbyttestatistikken og vingeundersøgelsen udgør en meget væsentligt del af datagrundlaget for DCE’s (nationalt center for miljø og energi på Århus universitet) faglige rådgivning i forhold til artsforvaltning af de jagtbare arter, og betyder at de tilbagevendende jagttidsrevisioner kan baseres på et høj faglig detaljeringsniveau. Så jo flere der giver disse informationer, jo stærkere står vi når der forhandles jagttider og jagtbare vildtarter i Vildtforvaltningsrådet!

Oversigt over indberetninger:
De fleste jægere indberetter jo udbyttet i starten af året, så de er klar når det gamle jagttegn udløber 31. marts, men nogle få venter til de skal i gang med sæsonen – måske helt hen til 1. okt. Det er årsagen til at man opererer med en foreløbig opgørelse og en endelig opgørelse. I jagtsæsonen 2017/18 var der i alt 176.943 jagttegnsløsere, og 6,4 % af disse var kvinder. De tilsvarende tal for 2018/19 er 177.103 jagttegnsløsere og 6,5% kvinder. Kvindelige jægere med udbytte indberettede i gennemsnit færre stykker vildt end mænd. I 2018/19 viser de foreløbige tal at der blev nedlagt 23,7 stykker vildt per mandlig jæger med udbytte, og 10,0 stykker vildt per kvindelig jæger med udbytte.

For 2017/18 endte den endelige indberetningsprocent på 97,5% sammenlignet med en foreløbig indberetningsprocent på 87,4%. For sæsonen 2018/19 er den foreløbige indberetningsprocent 88,0%, med et dataudtræk primo maj 2019. For 2017/18 var andelen af jægere med udbytte 50,0%, som i gennemsnit indberettede 22,3 stykker vildt. De foreløbige tal for sæsonen 2018/19 viser at 51,8% af jægerne fik udbytte, og de indberettede i gennemsnit 23,3 stykker. Den Danske Vildtudbyttestatistik startede i jagtsæsonen 1941/42, hvor der ikke var noget der hed regulering. Alle jægere har nu pligt til at indberette det vildt, som de personligt har skudt eller fanget ved jagt og/eller regulering i den forløbne jagtsæson. Man kan ikke få jagttegn for en ny sæson, før man har indberettet vildtudbytte for den foregående sæson. Den foreløbig vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2018/19 viser, at de 177.103 jagttegnsløserne (210.000 jagttegnberettigede) havde indberettet 1.879.044 stykker vildt. I forhold til tallene for 2017/18, viser det foreløbige udbytte for 2018/19 et overordnet fald på ca. 10.000 stykker nedlagt vildt. Der er dog ikke tilbagegang for alle vildtarter, da der er fremgang på nogle arter og tilbagegang for andre. De foreløbige tal indikerer et fald i udbyttet for rådyr og mindre fald for krondyr og hare. Sammenlignet med tallene for 2017/18 viser udbyttet af de små rovpattedyr, ilder, mink og husmår, alle et relativ stort fald i udbyttet på mellem 11 og 28% i 2018/19. Udbyttet af mårhund viser dog fortsat en meget markant fremgang, og fordobler endnu engang udbyttet, hvilket tilsvarende er set over de seneste sæsoner, med 589 dyr indberettet i 2016/17, 1.655 dyr i 2017/18, og nu 3.291 indberettet i 2018/19. Årets resultat skal dog tages med forbehold, da der ikke er foretaget et endeligt check af data. Antallet af jægere, der har indberettet mårhund, er steget fra 683 i 2017/18 til 1.134 i 2018/19. I den forbindelse skal jeg varmt anbefale at man bliver en del af statistikken til næste år, da der er et kæmpe stort behov for at holde antallet af mårhunde nede! For håbet om at udrydde den, kan vi godt glemme desværre, men vi kan udbygge det netværk af mårhundereguleringsjægere der allerede findes og så alle sammen være opmærksomme på at kigge efter tegn på om der er mårhund på vores terræner – og hvis der er, så få gjort noget ved det. Sammenlignet med de foreløbige udbyttetal for 2017/18 viser de foreløbige tal for 2018/19 en overordnet stigning i indberetningen af nedlagt fuglevildt på godt 45.000 stykker vildt. De foreløbige udbyttetal indikerer fremgange for fasan, gråand, grågås, bramgås, krage og især krikand. I 2017/18 blev krikand nedlagt i et meget lavt antal, og fremgangen i 2018/19 antyder, at afskydningen af krikænder er tilbage på et mere normalt niveau i forhold til tidligere sæsoner. Sølvmåge fik igen jagttid i 2018/19, og der ses derfor en stigning fra 2017/18, hvor indberettede sølvmåger udelukkende er nedlagt ved regulering. Der ses et fald for 19 ud af 35 arter, med de største ændringer for ringdue, skovsneppe og råge der alle er faldet markant. Det stigende antal indberettede grågæs i 2018/19 kan være påvirket af den nye mulighed for at jage grågås i august måned, som blev indført i denne sæson. I henhold til lovbekendtgørelsen kunne grågæs i august måned jages på marker i omdrift 300 m fra vådområder, mhp. at jagten ikke skulle forstyrre andre arter tilknyttet vådområder. Vildtudbytte-indberetningerne har ikke en tidsmæssig opdeling af udbyttet gennem sæsonen, men vingeundersøgelsens data viser, at 9,7% af sæsonens vinger fra grågæs var fra fugle nedlagt i august måned. For arter som kan reguleres ved jagt skal der som udgangspunkt indberettes antal nedlagt vildt til både vildtudbyttestatistikken og til VilReg (indberetning på reguleringstilladelser til Miljøstyrelsen). På grund af administrative forskelle i de to indberetningssystemer, kan en sammenligning af indberetningerne i de to systemer dog ikke umiddelbart foretages. For vildtarter der har en jagttid, og som samtidig kan reguleres ved jagt udenfor den egentlige jagttid, kan uoverensstemmelser mellem indberetninger til hhv. vildtudbyttestatistikken og til VilReg ikke umiddelbart korrigeres. Disse uoverensstemmelser er mest tydelige for arter som bramgås, råge og skarv, som kun kan nedlægges ved regulering, og hvor indberetningerne til vildtudbyttestatistikken ikke matcher indberetningerne til VilReg. Denne uoverensstemmelse viser, at nogle regulerede individer kun indberettes til VilReg og ikke til vildtudbyttestatistikken. En sammenligning for de tre nævnte arter viser, at for sæsonen 2018/19 blev der indberettet 18.542 bramgæs til VilReg, men kun 11.214 til vildtudbyttestatistikken. For råge lå indberetningerne til VilReg på 106.662 og på 64.878 i vildtudbyttestatistikken. For skarv lå indberetningerne til VilReg på 7.566 og på 5.042 i vildtudbyttestatistikken. Så husk at alt det vildt I regulerer skal indberettes 2 steder, nemlig til vildtudbyttestatistikken og VILReg!! Så, når man tager det store overblik over det samlede vildtudbyttet/reguleringen, ligger vi på nogenlunde det samme som sidste år eller måske lidt højere, da der måske skal til lægges 40000 råger og 7000 bramgæs til det samlede antal.

Jægerrådet har i indeværende sæson haft et arrangement udover årsmødet, der handlede om regulering af mårhund. Det var en ”ekspert” som vidste en hel del om regulering af mårhund som fortalte om sine erfaringer med bl.a. fælder, baitplads og skjul i forbindelse med reguleringen. Jeg var selv med til mødet og jeg må sige, at han vidste meget om emnet og de fremtidsudsigter der er for os, hvis vi ikke gør en meget effektiv indsats NU! Han fortalte bl.a. om situationen i Finland hvor der i visse områder er rigtig mange mårhunde. Her er der ikke noget småvildt og jordrugende fugle tilbage! Så jeg kan kun anbefale alle aktive jægere, at være meget opmærksomme på at få reguleret mårhund, hvis I opdager at de er på jeres terræn. Hvis man spørger dem der allerede er i gang med reguleringen, er den bedste måde at lave en ”baitplads” med overvågning, (vildtkamera) så man kan se hvornår de kommer og æder maddingen og så sætte sig ud i et skjul og skyde dem. Det er meget sværere at fange dem i fælder – det er stort set kun unger der går i fælden, så den er mest relevant i den periode hvor ungerne begynder at søge føde selv. Da mårhunden er et udpræget natdyr, er det nødvendigt at have en god kikkert på riflen og nu er der heldigvis udsigt til at natkikkerter snart kan tages i brug, der mangler kun en dato fra miljøministeren for hvornår vi må begynde at bruge dem. Mårhundegrupper på Facebook! I år er årsmødet d. 30.1.20 kl. 19.00 på Medborgerhuset, så I kan godt nå at deltage hvis I har lyst til det! Husk også på, at der bliver trukket lod om 6-8 jagter i Statsskoven!!

Danmarks jægerforbund:
Danmarks Jægerforbund arbejder hele tiden med en række aktuelle (politiske) brandvarme sager til fremme af jagtsagen og dermed til gavn for de danske jægere. Man kan holde sig godt orienteret på DJ´s hjemmeside ligesom jeg også varmt kan anbefale deres App, som jeg tænker, at I allerede har på jeres smartphone. Personligt synes jeg, at vi har en god organisation, selv om jeg selvfølgelig godt kan se, at der er plads til forbedringer visse steder. Det bliver der så også arbejdet på i bl.a. den arbejdsgruppe der er kommet med forslag til en ny struktur, som allerede er blevet flittigt debatteret på adskillige møder rundt om i landet hvor alle har kunnet give deres mening til kende og komme med gode input til den kommende struktur. Jeg ved, at det forslag der ligger nu skal fremlægges på repræsentantskabsmødet i år, så der kan træffes en beslutning om hvordan en ny struktur kan implementeres Silkeborg jagtforenings aktiviteter er jo flugtskydning og riffelskydning og der har været nogenlunde stabilitet i antallet af skytter på flugtskydningsbanen i forhold til sidste år, hvorimod der har været en tilbagegang for riffelskydningen. Jeg ved jo godt at folk i dag prioriterer benhårdt i forhold til den tid de bruger på deres hobby, så det er måske nemmere at skyde et par skud med riflen ved Skov eller ude på ens jagtterræn, men jeg synes det er en vigtig aktivitet at have for en jagtforening, så nyjægere og andre med behov for vejledning, kan få det af erfarne folk som vi har i riffeludvalget, hvor man aldrig går forgæves, hvis man brug for vejledning og træning i brug af sin jagtriffel! På flugtskydningsbanen har der været en del snak med SOJ om, hvordan det praktiske samarbejde omkring driften af banen skal køre i fremtiden. Vi har jo altid købt duer hver for sig og delt udgifter til strøm og vedligehold af bygninger ol. I forbindelse med, at vi var enige om at banen trængte til en modernisering, som skal bestå af et betalingsanlæg og et akustisk udkald, som allerede findes på mange andre baner, blev vi enige om at få et tilbud på det og så søge tilskud fra den pulje som Jægerforbundet har til skydebaner. Det er således med stor fornøjelse, at jeg kan fortælle, at vi har fået tildelt lige omkring halvdelen af udgiften til selve anlægget og vi starter på projektet her i næste måned, så det er klar til den nye sæson!! Til slut skal der lyde en stor tak til udvalg - og bestyrelsesmedlemmer for det store arbejde de har gjort for foreningen! Og med disse ord vil jeg afslutte min beretning.

Kurt Kofoed