Formandens såt.

I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner:
1. Jagt, regulering og vildtbestand
2. Jægerrådet i Silkeborg
3. Danmarks Jægerforbund
4. Foreningens aktiviteter

Jagt regulering og vildtbestand:
Vildtudbyttestatistikken er et vigtigt redskab i moniteringen af de danske vildtbestande, og netop derfor er jægernes indberetning af nedlagt vildt altafgørende. Det er årsagen til, at man har valgt at gøre denne indberetning obligatorisk i forbindelse med fornyelsen af jagttegnet. Dog skal man huske, at vildtudbyttet i vid udstrækning er et udtryk for jægernes adfærd, og for visse arter skal man være forsigtig med at konkludere på bestandsudviklingen på baggrund af vildtudbyttet. Eksempelvis undlader man flere steder i landet at jage hare, fordi man arbejder målrettet på at forbedre artens livsbetingelser, inden den jages. Tællinger af hare giver derfor et mere præcist billede af bestanden. Indberetningsprocenten, som før jagtsæsonen 2014/15 lå på 60-70 procent og som er steget til omkring 95 procent i de seneste fire jagtsæsoner, bidrager dermed til et mere retvisende billede af, hvor meget vildt der nedlægges i Danmark. Den høje indberetningsprocent kort efter jagtsæsonens afslutning giver desuden mulighed for at udgive en foreløbig vildtudbyttestatistik, som ligger meget tæt på den endelige vildtudbyttestatistik. Tallene ændrer sig kun få procent i både positiv og negativ retning.

Lave udbytter for en række arter
Indledningsvist kan det konstateres, at det samlede antal jagttegnsløsere er gået en smule tilbage fra 177.315 i 2016/17 til 176.943 i 2017/18. Tilbagegangen skyldes, at færre mænd har indløst jagttegn. De kvindelige jagttegnløsere er derimod gået fra 11.204 til 11.387. Dermed udgør kvindelige jægere 6,4 procent af det samlede antal jægere i Danmark. Kaster man nu et blik på det samlede vildtudbytte i den forgangne jagtsæson, må man konkludere, at det er lavt. Bortset fra jagtsæsonerne 1941/42 og 1942/43 (indberetningen fra disse år er behæftet med en vis usikkerhed) har det samlede vildtudbytte aldrig været så lavt som i år, hvor der blev nedlagt 1.841.881 stykker vildt. Til sammenligning er dette udbytte 12,1 procent mindre end 2016/17-sæsonens vildtudbytte på 2.095.593, som også var lavt. Denne nedgang er katalyseret af en vildtudbyttenedgang for flere arter.

Hare og agerhøne ligger på henholdsvis 39.859 og 19.733, og agerhønen er faldet med 18,9 procent i forhold til den forrige jagtsæson. Men også udbyttet af fasaner er meget lavt. Det ender på 601.108, hvilket er det laveste udbytte siden 1965. Hos ænderne og gæssene har udbyttet generelt set også negativt fortegn. Gråanden leverer det laveste vildtudbytte siden 1977, og pibeanden er gået en smule tilbage i forhold til de seneste år. Krikanden er efter en periode fra sæsonen 2012/13 til 2016/17, hvor udbyttet lå omkring 100.000 ænder, tilbage på et leje omkring 65.000, som man så det fra sæsonen 2006/07 til 2011/12. Kigger man på dykænderne, kan samme tendens spores. Edderfugl og hvinand sætter begge ny bundrekord med henholdsvis 25.145 og 5.188.

Hos gæssene er det især Canadagåsen, som går tilbage. I 2010 toppede antallet af nedlagte fugle med 15.888, men siden da er tallet blot faldet til nu 4.640. For samtlige andre gåsearter er den seneste jagtsæsons vildtudbytte lavere end 2016/17-sæsonen. Denne udvikling kan delvist hænge sammen med det meget våde efterår, som givetvis har ændret på jægernes aktivitet og fuglenes fordeling i landskabet. Dermed har tilgængeligheden til ænder og gæs ikke været optimal, hvilket har ført til et lavere vildtudbytte. Dette udgør dog kun en del af forklaringen. Af andre fuglearter, som har et lavt udbytte, kan nævnes ringdue, som med 161.269 har det laveste vildtudbytte siden 1948, blishøne med ny bundrekord på 5.366 og dobbeltbekkasin med et vildtudbytte på 9.767, som også er det laveste hidtil. Hos kragefuglene er der også et lavt udbytte af husskader, som ender på 19.042. De 61.690 krager, der blev nedlagt i 2017/18-sæsonen, følger samme takter. Bortset fra 1994/95, hvor der blev nedlagt 49.733 krager, har den forgange sæson det laveste udbytte af krager i den periode, hvor man har registreret vildtudbytte for arten.
Sidst men ikke mindst skal råvildtet fremhæves. Igen i år går udbyttet markant tilbage, og det er nu igen under 100.000 nedlagte dyr. Helt præcist ligger det på 96.193, hvilket er 9,7 procent lavere end den forrige sæson og det laveste udbytte siden år 2000. Om denne stort set konstante tilbagegang siden toppen i 2009 er et resultat af mistrivselsproblemer lokalt er svært at svare på, men én ting er sikkert – råvildtet er gået markant tilbage siden de gode sæsoner fra 2008/09 til 2012/13, hvor vildtudbyttet lå på over 120.000 dyr.
To invasive arter, bisamrotte og mårhund, er gået frem i forhold til vildtudbyttet. Især mårhunden er gået markant frem fra 584 nedlagte dyr i 2016/17 til 1.616 dyr i 2017/18. I denne sammenhæng er der øjensynligt to udløsende faktorer, som begge bekræftes af DJ’s korps af mårhundereguleringsjægere. Dels er mårhundebestanden vokset, dels er bekæmpelsesindsatsen blevet mere effektiv.
Både dåvildt- og kronvildtbestanden ser ud til at holde et stabilt og historisk højt niveau. I 2017/18-sæsonen blev der nedlagt 9.199 dådyr, hvilket er det næsthøjeste antal i den tid, hvor man har moniteret vildtudbyttet for dåvildt.

Vildtudbyttet for kronvildt er igen i år historisk højt, da det ender på 9.927 dyr, hvilket er ny rekord siden den første vildtudbyttestatistik fra 1941/42. Dengang lød tallet på 496 dyr, hvilket bekræfter den markante fremgang for kronvildtet i den danske natur. Hos det flyvende vildt er der dog også fremgang at spore hos visse arter. Både spidsand, sortand og fløjlsand er tilsyneladende inde i en positiv udvikling.

Skovsneppen blev der nedlagt 45.190 af i sæsonen 2017/18, og det er rent faktisk det højeste antal nogensinde, hvis man ser bort fra sæsonerne 2007/08, 2008/09 og 2009/10. Dermed er dette års vildtudbyttestatistik ikke udelukkende præget af nedgang i vildtudbytte, men man kan ikke komme udenom, at udviklingen overvejende er præget af tilbagegang i vildtudbyttet. Forhåbentligt vil de kommende års markvildtindsats og det generelle arbejde for en forbedring af vildtbiotoperne kunne medvirke til, at tilbagegangen for visse arter vendes. Dog er det vigtigt at forstå, at naturen er dynamisk, og at den jagtlige adfærd i første omgang er den udslagsgivende faktor i forbindelse med vildtudbyttet. Ligesom det er helt naturligt, at bestandene over år varierer i størrelse af helt naturlige årsager, såsom ændringer i levesteder, omskifteligt vejrlig, forstyrrelse fra aktiviteter ved ynglesteder, konkurrence fra andre arter, prædation og lignende. Med andre ord yder naturens gang indflydelse på vildtudbyttet.

Der vil nok være nogen som synes at det er en katastrofe med den tilbagegang, men sådan ser jeg det nu ikke. Det er for mig logisk, at den fremgang der har været i mange år ikke kunne fortsætte! Der er et naturligt mætningspunkt og det er jo nok det vi har nået for visse arter. At vi så kan gøre noget for at genoprette markvildtbestandene, er noget helt andet.

Oversigt over indberetninger
I jagtsæsonen 2016/17 var der i alt 177.315 jagttegnsløsere, og 6,3 % af disse var kvinder. De tilsvarende tal for 2017/18 er 176.943 jagttegnsløsere og 6,4% kvinder (Tabel 1). For 2016/17 endte den endelige indberetningsprocent på 97,2% (data udtrukket april 2018) sammenlignet med en foreløbig indberetningsprocent på 92,1% udtrukket i medio juni 2017. For sæsonen 2017/18 er den foreløbige indberetningsprocent 87,4%, med et dataudtræk primo maj 2018. For 2016/17 var andelen af jægere med udbytte 51,3%, som i gennemsnit nedlagde 23,8 stykker vildt. De foreløbige tal for sæsonen 2017/18 viser at 52,7% af jægerne nedlage vildt med et gennemsnit på 22,6 stykker vildt per jæger. Kvindelige jægere nedlægger i gennemsnit mindre vildt end mænd. I 2017/18 viser de foreløbige tal at der blev nedlagt 23,0 stykker vildt per mandlig jæger og 9,6 stykker vildt per kvindelig jæger.

Tabel 1. Antal jagttegnsløsere i jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18 fordelt på mænd og kvinder.

2016/17 Antal
Mænd 166.111
Kvinder 11.204
Total 177.315
2016/17 Procent
93,7
6,3
2017/18 Antal
Mænd 165.556
Kvinder 11.387
Total 176.943
2017/18 Procent
93,6
6,4
Vildtart
Krondyr
Dådyr
Sika
Rådyr
Muflon
Vildsvin
Hare
Vildkanin
Bisamrotte
Sumpbæver
Ræv
Mårhund
Vaskebjørn
Ilder
Mink
Husmår
Subtotal, pattedyr
Foreløbig
9.927
9.199
504
96.193
73
190
39.859
3.706
51
2
31.602
1.616*
5
830
1.844
2.796
198.397
Vildtart
Agerhøne
Fasan
Ringdue
Tyrkerdue
Gråand
Atlingand
Krikand
Spidsand
Pibeand
Skeand
Knarand
Ederfugl
Taffeland
Troldand
Bjergand
Hvinand
Havlit
Sortand
Fløjlsand
Grågås
Blisgås
Kortnæbbet gås
Canadagås
Sædgås
Nilgås
Blishøne
Skovsneppe
Dobbeltbekkasin
Krage
Husskade
Råge
Subtotal,fugle
Foreløbig
19.733
601.108
161.269
3.686
395.265
485
65.223
4.353
39.239
1.954
2.052
25.145
496
4.006
375
5.188
1.357
7.301
4.207
53.316
2.702
9.549
4.640
822
233
5.366
45.190
9.767
61.690
19.042
72.439
1.627.198


Jægerrådsmødet i Silkeborg afholdt årsmøde i torsdags og til mødet var inviteret vores formand Claus Lind og Torben Schultz der er formand for kreds 3.
Hans Schougaard aflagde beretning og fortalte om de aktiviteter jægerrådet har haft i det forgangne år: Rågeregulering og kommunemesterskab i flugtskydning. Allan Louring, der står for rågereguleringen, kunne fortælle, at der ikke var reguleret så mange som tidligere i 2018 på grund af tidligt løvspring, så rågeungerne var svære at se.
I år bliver der nogle ændringer i forhold til tidligere:
Rågeprøven er d. 25.4.19 kl. 16.30 til 19.00 og foregår på Sejs/Svejbæk skytteforenings bane i Hårup. Man skal møde med indskudt salonriffel/luftbøsse. Man har 10 skud og de 6 skal være træffere Pris 150 kr. Hvoraf de 50 kr. går til baneleje og de 100kr. til jægerrådet. Man skal melde tilbage hvor mange råger man har skudt inden 1. juli 2019 – ellers får man ikke lov at deltage næste år!!
Man skal bære en reguleringsvest!! Hvis man ikke har den på vil tilladelsen blive inddraget. Depositum for vesten er 100kr. Som man får retur når den afleveres.
Cal 17 HMR er ikke tilladt og du skal fremvise gyldigt jagttegn med riffeltilladelse og medlemsbevis fra en jagtforening i Silkeborg for at deltage i rågeregulering!
Kommunemesterskabet i flugtskydning har efterhånden kun deltagere fra de jagtforeninger der på skift arrangerer skydningen, så for fremtiden trækker jægerrådet sig ud af arrangementet og overlader det til de foreninger der ønsker at stå for det. De får så selv det eventuelle overskud der måtte blive.
I år planlægger man et foredrag med dyrlæge Peter Didriksen om førstehjælp til hunde der kommer til skade på jagt – se tidspunkt i Jæger! Hans Schougaard fortalte også om hjortevildt forvaltningen, bl.a. hvordan de lokale hjortevildtgrupper arbejder og melder tilbage til den nationale hjortevildtgruppe som rådgiver vildtforvaltningsrådet.
Med hensyn til råvildtet redegjorde han for generelle tilbagegang der er og i den forbindelse påpegede han den dårlige afskydning der er kan være en medvirkende årsag til de problemer vi har med sygdom og mistrivsel. Vi nedlægger i øjeblikket 51% bukke 24 % lam og 25 % råer.
Jægerrådet er kommet på Facebook!

Husk: Foredrag med Mads Flintrup d. 25.3 kl. 19.00 på Medborgerhuset DJ:
Claus kom i sit indlæg ind på hvad der fylder i jægerforbundet i øjeblikket og hvordan man prioriterer de forskellige emner. Det er klart, at arbejdet i Vildtforvaltningsrådet fylder rigtig meget, da det jo er stedet hvor de vigtigste beslutninger tages om, hvilke arter der må jages og hvornår de må jages. Det er selvfølgelig ikke helt korrekt at de tages i Vildtforvaltningsrådet, de indstiller til ministerens, som så beslutter hvordan det skal være, men der er tradition for, at ministeren vedtager det som vildtforvaltningsrådet indstiller – HVIS DE ER ENIGE – så der ligger et stort arbejde i korridorerne forud for de endelige indstillinger som kommer fra rådet. Ændringer i jagttiderne kommer i fremtiden hvert andet år og jægerforbundets politik om mest muligt jagt og natur betyder jo, at hvis en art kan tåle et jagttryk skal den også på listen over jagtbare arter, ligesom vi også accepterer, at arter der er presset, skal tages af listen. Claus nævnte de arter der er i spil i øjeblikket: Ræv, hare, kronvildt, dåvildt, grågås, sædgås, bjergand, taffeland og tyrkerdue.
Han kom også ind på arbejdet i den nationale hjortevildtgruppe, hvor alle de tiltag der gøres har til formål at få flere gamle handyr i alle vore klovbærende vildtarter + en kønsmæssig balance, så der lige mange handyr og hundyr.
Der har jo været en tilfredshedsundersøgelse blandt de af jægerforbundets medlemmer der har registreret deres mailadr. (opfordring til at gøre det!!) og den faldt sådan ud, at der er en ret stor tilfredshed blandt medlemmerne, som har svaret, med jægerforbundet generelt.
Endelig kom han ind arbejdet i strukturudvalget, som vi jo har læst om i Jæger. Det er en meget stor proces at lave om på en organisations struktur, så det skal gøres ordentligt og han regner med det først kan besluttes på kongressen i 2020. Hele ideen med at ændre går ud på at vende organisationspyramiden om, så den enkelte jæger får mere indflydelse!!

Silkeborg jagtforening:
Aktiviteterne i vores egen forening foregår jo dels på riffelbanen ved Pankas og på flugtskydningsbanen på Kristianshøj. Der har begge steder været god aktivitet, selv om vi selvfølgelig altid gerne ser, at der var flere af vore medlemmer der benyttede sig af tilbuddet om træning og instruktion på begge vore baner.
Der er en rigtig god og hyggelig stemning på begge banerne og de folk jeg har snakket med, som har været ude at træne, har alle været rigtig godt tilfredse med den måde det er foregået på. Så en stor tak til vore aktive udvalgsmedlemmer som gør et rigtig godt stykke arbejde!!
Sidst, men ikke mindst vil jeg opfordre jer alle til at benytte vore tilbud om riffelskydning og flugtskydning i den kommende sæson.
Til slut vil jeg sige tak til bestyrelsen og udvalgsmedlemmerne for et godt samarbejde og en stor indsats i det forgangne år.

Kurt Kofoed