Formandens såt.

I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner:
1. Jagt, regulering og vildtbestand
2. Danmarks Jægerforbund
3. Jægerrådet i Silkeborg
4. Foreningens aktiviteter

Jagt regulering og vildtbestand:
Fra og med jagtsæsonen 2014/15 har man som jæger først kunnet få udstedt jagttegn for en ny sæson, når man har indberettet vildtudbytte for den foregående sæson. Hovedformålet med at indføre denne regel var, at hæve indberetningsprocenten væsentligt, og det må siges at være opnået, idet den steg fra 60-70 % i de foregående 10-15 sæsoner til 97 % i 2014/15. I den første sæson med reglen om ”vildtudbytte før jagttegn” var der medio juni kommet indberetning fra 91,5 % af jægerne, omfattende 98,9 % af det totale udbytte. Det blev derfor besluttet, at det fremover vil være fagligt forsvarligt at lave en foreløbig vildtudbyttestatistik på grundlag af de indberetninger, der er kommet ind medio juni, og så følge op med en endelig statistik i næste års vildtudbyttenotat. Vildtudbyttestatistikken giver mange værdifulde oplysninger, især om mængden og den geografiske fordeling af det nedlagte vildt. Udover indberetning af vildudbytte bidrager mange jægere frivilligt i forbindelse med vildtudbytteindberetningen med supplerende oplysninger vedrørende bl.a. køn, alder og jagttidspunkt på en stor del af det nedlagte hårvildt. Jægerne har også mulighed for at bidrage til fremskaffelse af tilsvarende oplysninger om noget af det nedlagte fuglevildt ved fortsat at indsende vinger af ænder, gæs, blishøne, skovsneppe og dobbeltbekkasin til AU’s vingeundersøgelser. Vingerne giver en vigtig viden om køns- og aldersfordelingen i udbyttet af de pågældende arter samt udbyttets tidsmæssige fordeling gennem jagtsæsonen. Disse oplysninger er en væsentlig del af datagrundlaget for AU’s rådgivning i forhold til artsforvaltning, ikke mindst i forbindelse med de tilbagevendende jagttidsrevisioner.

I jagtsæsonen 2016/17 var der i alt 177.315 jagttegnsløsere ud af 211.000 jagttegnsberettigede, hvilket er en beskeden fremgang på 0,6 % i forhold til den foregående sæson. Andelen af kvinder blandt jagttegnsløserne er uændret 6,2 %. Mere end halvdelen af de mandlige jægere (54,8 %), men kun lige godt hver fjerde af de kvindelige jægere (27, %) nedlagde vildt. Mændene nedlagde i gennemsnit mere vildt end kvinderne, henholdsvis 23,4 og 10,2 stykker. Den foreløbige vildtudbyttestatistik for sæsonen 2016/17 er baseret på et dataudtræk fra medio juni, hvor 92,1 % af sæsonens jagttegnsløsere havde indberettet deres udbytte, fordelt på ca. 214.000 pattedyr og 1.867.000 fugle, i alt knapt 2.100.000 stykker vildt. Hvis mønsteret for indberetning for sæsonen 2016/17 kommer til at ligne mønsteret fra 2015/16, kan der forventes indberetning af yderligere ca. 40.000 stykker vildt. Den foreløbige opgørelse viser et fald i udbyttet af 9 ud af 16 pattedyrarter, og et fald på 4 % i det samlede udbytte af pattedyr. Tilbagegangen skyldes et fald i rådyrudbyttet på næsten 3 %, (forrige år var det 10%) formentlig en afspejling af den tilbagegang, som mange jægere har oplevet i lokale bestande. Det mest markante fald er i udbyttet af rovpattedyr (ilder, mink og husmår) og i udbyttet af vildkanin, hvor det året før var steget på alle de kendte, større vildkaninlokaliteter. Blandt fuglene var der et fald i udbyttet af 23 ud af 31 arter, og et fald på 6,5 % i det samlede udbytte af fugle. Faldet var størst for skeand, atlingand, taffeland og ederfugl,men også ringdue, tyrkerdue, blishøne og Canadagås. Faldet er i overensstemmelse med tendensen i antallet af vinger af de forskellige arter af vandfugle. Til gengæld er der en stigning i udbyttet af kortnæbbet gås samt havlit og fløjlsand.

Hjortevildtjægere er de flittigste til at indberette detaljerede vildtudbytteoplysninger For jagtsæsonen 2015/16 er der foreløbig 37.377 jægere, der har indberettet supplerende oplysninger, dvs. køn, alder, vægt, jagtmåned m.m., for 102.171 stykker hårvildt, svarende til 46,4 % af det totale udbytte af de pågældende vildtarter, som var indberettet medio juni. Antalsmæssigt er der kommet flest supplerende oplysninger fra rådyr-, hare- og rævejægere, idet næsten 9 ud af 10 (88,2 %) oplysninger drejer sig om disse arter. For syv ud af de 13 vildtarter, der er med i denne opgørelse, har mere end hver anden jæger indberettet supplerende oplysninger. Relativt set er hjortevildtjægerne de flittigste til at indberette supplerende oplysninger, da 2/3 har indberettet supplerende oplysninger. I den anden ende af spektret kan det konstateres, at kun en beskeden del af minkjægerne indberetter detaljerede oplysninger.

Danmarks jægerforbund:
De seneste officielle tal fra Naturstyrelsen viser, at der pr. 1. oktober 2016 er 177.315 jagttegnsløsere i Danmark. Heraf er ca. 95.000 medlemmer af DJ. Antallet af jagttegnsløsere er det højeste siden den landsdækkende registrering startede tilbage i 1941, og antallet er stigende for 10. år i træk. Blandt jagttegnsløserne er der 11.204 kvinder, hvilket svarer til 6,2 procent og er det højeste antal, der nogensinde er registreret. Samme stigende tendens ses i lande, som Danmark almindeligvis sammenlignes med. Livsstilsforskere mener, at den stigende interesse for at gå på jagt ligger dybt forankret i det moderne menneske og er en god måde at kompensere for det stadigt mere stillesiddende arbejde mange lever med. Derfor forventer Danmarks Jægerforbund, at antallet af danskere med indløst jagttegn vil fortsætte med at stige i mange år endnu. Og vi forstår det godt, for jagten og jagtens verden byder på utallige gode oplevelser og stærke fællesskaber. Hagljagten til lands og vands, riffeljagten i tidlige morgentimer, hvor man hører naturen vågne og buejagtens intensitet er blot nogle få af de mange oplever, danske jægere henter i naturen. Det stigende antal jægere gør andet end at gå på jagt. Vi bidrager i høj grad til naturbevarelsen i det danske samfund. Danske jægere bruger årligt næsten 200 millioner kroner af egen lomme til naturbevarelse og udvikling af naturen. Det kan for eksempel være, når vi etablerer og plejer levende hegn, remiser, vildtstriber, vandhuller og søer. Hertil kommer, at jægerne via jagttegnsafgiften bidrager med omkring 100 millioner, hvoraf 17 millioner anvendes målrettet til naturforbedringer. Nu skal vi så blot have nogen flere til at melde sig ind i DJ!!

Men hvad har jægerforbundet så ellers arbejdet med i det forløbne år:
Der er ingen tvivl om at jagttidsforhandlingerne har fyldt rigtig meget og vi har jo alle set hvad det endte med.
Hvis miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vælger at følge Vildtforvaltningsrådets anbefalinger til nye jagttider, så kan de danske jægere se frem til øget jagtmuligheder på 10 arter gældende fra efteråret 2018. Omvendt er der reduceret jagtmuligheder på fem arter, der er i tilbagegang eller sårbare.
Arbejdet med de nye jagttider har været to år undervejs, hvor 69 jagtbare og potentielt jagtbare arter er blevet gennemgået fagligt og politisk. Vildtforvaltningsrådets indstilling er en sejr for jægerne og fagligheden, mener Claus Lind Christensen, formand for Danmark Jægerforbund der er meget tilfreds med resultatet, som viser, at den faglige tilgang til jagttider er den rigtige. Vi har fået øget jagttid på arter, som trives, og vi har fået konverteret regulering til jagt. Specielt er han glad for, at vi igen kommer til at kunne jage sølvmåge, at jagttiden udvides for ringdue, og at vi fremover må skyde krager og skader før solopgang, siger Claus Lind Christensen. Danmarks Jægerforbund har udarbejdet et katalog, som kan ses på hjemmesiden, med hele arbejdsprocessen frem mod den endelige indstilling. I kataloget kan man læse om Jægerforbundets holdning til de forskellige arter, men du kan også læse, hvad de andre medlemmer af Vildtforvaltningsrådet har haft af holdning.

Vildtforvaltningsrådet har udsendt følgende pressemeddelelse – også her er der tilfredshed med resultatet: Vildtforvaltningsrådets formand Jan Eriksen glæder sig over det netop afsluttede arbejde og siger: - Jeg er meget glad for det resultat, vi har nået, ikke mindst fordi der er tale om en høj grad af konsensus, men især fordi arbejdet er foregået i en helt ny ramme i form af Vildtforvaltningsrådets princippapir. Disse principper forudsætter en stor faglighed i drøftelserne. - En anden nyskabelse er indførelsen af en mere dynamisk forvaltning. Indtil nu er jagttiderne taget op hver fjerde år. Som noget nyt indstiller vi til ministeren, at nogle arter tages op allerede om 2 år, andre om 4 år og atter andre tages op efter behov. Det har Rådet ønsket for at opnå en relevant og fleksibel forvaltning i forhold til arternes status, der er fx ingen grund til hver fjerde år at tage en art op som trives i den danske natur, fx rådyr. De nye rammer i Vildtforvaltningsrådets arbejde med jagttider vil blive evalueret med henblik på at forbedre processen og dermed rådets anbefalinger til ministeren. Arbejdet er baseret på en videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet. Vildtforvaltningsrådets arbejde startede i en faglig arbejdsgruppe med deltagelse af flertallet af Rådets organisationer. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med en betydelig grad af enighed, hvorefter de videre drøftelser af jagttiderne blev overdraget til Rådet, der netop har afsluttet arbejdet. Resultatet fremgår af den vedhæftede oversigt over forslag til nye jagttider. Jan Eriksen oplyser, at uenighederne i rådet bl.a. har drejet sig om jagt på svømmeænderne på søterritoriet i januar, hvor DN og Dyrenes Beskyttelse var imod og om genindførelse af jagt på sildemåge og svartbag, hvor Danmarks Jægerforbund stod alene, til gengæld var alle enige om at genindføre jagten på sølvmåge. Det er hensigten, at de anbefalede jagttider skal have virkning fra efteråret 2018. Men det er miljø- og fødevareministen, der i sidste ende skal træffe beslutning om, hvordan jagttiderne udformes.
En anden ting der har haft stor bevågenhed er våbendirektivet fra EU:

Foreslåede ændringer i våbendirektivet med kritisk betydning for danske jægeres jagtudøvelse, og som DJ arbejder intensivt imod: • Krav om at der forevises papirer på en bestået helbredsundersøgelse i forbindelse med våbenkøb og fornyelse af våbentilladelser. o Kommentar: Går EU-Kommissionens andre forslag igennem, vil dette forslag potentielt betyde, at jægere skal til helbredsundersøgelse hvert femte år. • Handel med våben mellem private forbydes. • Halvautomatiske våben, der ligner fuldautomatiske, må ikke længere ejes af private. o Kommentar: Dette tolker vi, som våben der i deres funktion ligner militære våben ved at kunne skyde adskillige skud ved kun én berøring af aftrækkeren. Definitionen af disse våben i direktivforslaget, åbner dog for mange spørgsmål om fortolkningen heraf. Ændringer i våbendirektivet der medfører unødigt besvær for danske jægeres jagtudøvelse, og som DJ også arbejder imod: • Lyddæmpere skal nummereres. Derudover skal våben være nummereret på systemet. o Kommentar: I dag er alle danske våben nummereret, mange på eksempelvis piben. En ændring vil potentielt medføre unødigt besvær for jægerne. • Våbentilladelser skal senest fornyes efter 5 år. o Kommentar: I dag skal tilladelser til rifler fornyes efter 10 år, mens tilladelsen til haglvåbnet ”følger” jagttegnet, der skal fornyes årligt. Samtidigt vil forslaget medføre en unødig øget arbejdsbyrde på et i forvejen presset dansk politi. Ændringer i våbendirektivet uden betydning eller med positiv betydning for danske jægeres jagtudøvelse: • Regler for deaktivering af våben ensrettes. o Kommentar: Dette er den egentlige årsag til at våbendirektivet åbnes. Vi forventer, at der bliver lavet en minimumsgrænse for, hvordan et våben destrueres. Men da Danmark i dag har Europas strammeste regler på dette områder, forventer vi ingen begrænsninger for danske jægere. • Lyddæmpere er nu omfattet af våbendirektivet. o Kommentar: I Danmark er lyddæmperne allerede omfattet af våbenloven, men en ensretning i Europa kan betyde, at de nu kan komme med i våbenpasset. • Signal og alarmvåben omfattes nu af våbendirektivet. • ”Replika våben” omfattes nu også af våbendirektivet. o Kommentar: Det fremgår ikke af udspillet, hvordan disse skal reguleres, men som vi læser forslaget vil våbendirektivet altså nu omfatte alt, der ligner våben, selvom det ikke er konstrueret til at skyde. Derfor tolker vi, at fx legetøjsvåben nu også omfattes af direktivet. • Våbensamlere og deres samlinger bliver også omfattet af våbendirektivet. o Kommentar: I Danmark er våbensamlere og våbensamlinger allerede omfattet af våbenloven. • Alle våben skal have unikke numre. o Kommentar: I Danmark skal alle våben være nummeret i dag. Der er dog lagt op til, at der kan komme nye krav til placeringen af nummeret. • Våbenhandlere skal have et elektronisk register, der er kobler op til politiet. o Kommentar: Registeret findes i dag i form af optegnelser i forhandlernes våbenbog, som politiet på forlangende kan få udleveret. Det nye er, at denne våbenbog skal være elektronisk og direkte koblet sammen med politiets databaser. • Politiet skal nu gemme oplysninger om et våben og dets ejere indtil våbnet destrueres. o Kommentar: I dag er reglerne, at papirerne skal gemmes i 20 år. • Danmark har i dag ikke et maksimum på hvor mange våben en jæger må eje, som vi ser det i Norge og Sverige. Det kan vi fremover holde fast i, da EU lægger op til, at det skal være et nationalt anliggende.

Våbenråd
Danmarks Jægerforbund ønsker en stærkere og mere forankret våbenlovgivning i Danmark, der sikrer tryghed i samfundet, men som også gør det muligt at anvende våben til anerkendte formål. For at nå dette mål om en velafbalanceret og solidt forankret våbenlovgivning ønsker Danmarks Jægerforbund, at der oprettes et rådgivende udvalg under Justitsministeriet, der formelt kan rådgive justitsministeren i våbenspørgsmål.
Rådets primære opgaver Rådet skal have til opgave at rådgive og afgive indstillinger til justitsministeren i større principielle våbenrelaterede spørgsmål. Spørgsmål, der skal behandles, forelægges rådet af justitsministeren, Justitsministeriet eller Rigspolitiet. Derudover skal rådet være bemyndiget til af egen drift at tage emner i relation til våbenlovgivningen op til debat. Rådets opbygning Danmarks Jægerforbund anbefaler, at et våbenråd i dets opbygning, forankring og arbejdsmetode etableres med udgangspunkt i det nuværende Vildtforvaltningsråd under Miljø- og Fødevareministeriet. Det indebærer, at våbenrådet bliver indarbejdet i lovgivningen, således at rådet fastholdes over tid, og at kontinuiteten i rådets arbejde.
Forslag til våbenrådets sammensætning For at sikre afbalancerede indstillinger til justitsministeren bør rådet bestå af brugere (f.eks. Danmarks Jægerforbund, DGI-skytterne og Dansk Skytte Union), forhandlere og producenter (f.eks. Danmarks Våbenhandlerforening), Transportører af våben (f.eks. Dansk Transport og Logistik og Danske Speditører) og andre organisationer som f.eks. Advokatsamfundet, Retssikkerhedsfonden og Det kriminalpræventive råd. Af andre emner der har haft DJ’s bevågenhed kan nævnes: Ulovligheder på jagt/jagtetiske emner, jaghtsffald – forurening, udsætning, skydebanekapacitet, bly i riffelammonition………(se bilag)


Kreds 3.
2017 har budt på store og små aktiviteter alt lige fra nyjæger-arrangementer, mårhundbekæmpelse, hundeinstruktion, hagl- og riffeltræning samt åbning af Kronjylland Jagtforenings nye klubhus og Årets vildtret på Samsø. Kredskontoret har i år samlet materialer til en virkelig flot og formidlende udstillingsstand. Informationsmæssigt er den både tiltænkt ældre som helt unge spirende, nysgerrige og kommende jægere. Materialet ligger ved kredsformanden og kan bookes telefonisk. Det har siden maj været i cirkulation ca. hver anden weekend og har fået mange flotte rosende ord med på vejen. Ovenstående kredsmateriale er ganske gratis at låne! Lejlighedsvis ønsker foreninger at gøre noget ekstra ud af formidlingen, når man låner materialet omkring jagtens spændende budskab. For at styre økonomien lidt bedre har Kredsbestyrelsen besluttet, at man gerne vil kende Jagtforeningernes ønsker om tilskud til Nyjæger-arrangementer, Skovens dag, Dyrskuer, Hundedyst-arrangementer mm. allerede medio februar. Jagtforeningerne mfl. skal derfor sende deres 2018 ønske om tilskud til Kredsformanden (torben@zyperspot.dk). Ønsket skal indeholde samlet beløbsstørrelse for aktiviteten samt forventet/ønsket dækning. Desuden oplyses forventede antal deltagere eller brugere af arrangementet.
Aktiviteter, der har fået en ekstra økonomisk hånd dette år. Buekoordinatoren har på baggrund af kredsens gode og påholdende økonomi fået et kæmpe løft. Kredsen har indkøbt en buetrailer, der indeholder alt, hvad en god aktivitetstrailer skal indeholde. Traileren bliver det kommende år tilpasset og finjusteret med det vildeste indhold. Kontakt buekoordinatoren: http://www.jaegerforbundet.dk/kredse/kreds-3/kontaktpersoner/, hvis I har brug for råd og vejledning i forhold til lån af traileren.
Mårhundebekæmpelse. Et stort specifikt tema! Det fortsætter med at være et indsatsområde i Østjylland i 2018. Kredsen kan ikke have for mange jægere, der etablerer “bait-pladser” og gør en indsats for at holde bestanden nede. Svært bliver det i de bynære områder, hvor kommuner skal tage ansvar for at holde bestanden nede. Her får Jægerrådene en opgave med at tage kontakt til de rette kommunale instanser, for at have de nødvendige redskaber og tilladelser!

Jægerrådet:
På det nyligt afholdte årsmøde, meddelte formanden, Hans Schougaard, at der var skåret ned på antallet af pladser på statsskovjagterne til jægerne i Silkeborg fra 10 til 5, pga. manglende kapacitet?? Rågereguleringen var gået godt, men der var kun skudt 586 unger. I år er rågeprøven d. 24.6 kl. 16.30 – 19 på skydebanen i Sejs. Kommunemesterskabet i flugtskydning havde ikke tiltrukket ret mange deltagere, det er stort set kun medlemmer fra de 4 jagtforeninger, der har skydebaner der møder op, man overvejer at droppe det som en Jægerrådsaktivitet og så lade de 4 jagtforeninger, der har skydebaner, selv stå for både det praktiske og det økonomiske arrangement, hvis man vil det? Alle foreninger i jægerrådet skal også melde tilbage om vores holdning til lokale fredningstider for dåvildt, som så skal drøftes i hjortevildtgruppen. Kredsformanden deltog i mødet og omtalte de prioriteringer der er i DJ som jeg omtalte tidligere og opfordrede til, at man deltog i kredsmødet d. 6.3.18 i Skanderborg, hvor man bl.a. skal snakke om strukturændringer i DJ.

Silkeborg Jagtforening:
Riffeludvalget har haft de samme antal skydninger på banen bag Pankas, som de plejer og aktiviteten har også været god. Der er rigtig mange der har gavn af udvalgets store ekspertise indenfor riffelskydning og det gælder uanset om det er en ”garvet” skytte eller en nybegynder der skal til riffelprøve, så kan de få en god vejledning betjening af riflen og indstilling af kikkerten. På flugtskydningsbanen har aktiviteten også været nogenlunde som den plejer og tendensen er som sædvanlig, at der god plads på banen i starten af sæsonen og mere trængsel i august. Der har været arbejdet på at lave nye tiltag på banen i form af en bane til løbende vildt og akustisk udkald på jagtbanen. Vi har haft en god snak med SOJ om mulighederne og har fået et tilbud fra DueMatic på de forskellige muligheder der kunne være på vores fælles bane i forhold til miljøgodkendelsen. Den proces er ikke afsluttet endnu og vi arbejder videre med de forskellige tilbud der ligger på bordet. Bemandingen på banen har fungeret godt med deltagelse af nogle flinke ekstra hjælpere som har suppleret udvalget på en fin måde. Ligesom på riffelbanen, har udvalgsmedlemmerne også været gode til at hjælpe specielt nyjægere, men også andre med behov for vejledning i, at ramme de flyvske lerduer (-: En stor tak til udvalg og bestyrelsesmedlemmer for deres indsats for Silkeborg jagtforening. Og med disse ord vil jeg slutte min beretning.