Formandens såt.

Formandens beretning:
I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner:
1. Jagt, regulering og vildtbestand
2. Danmarks Jægerforbund
3. Jægerrådet i Silkeborg
4. Foreningens aktiviteter
Når jeg kigger på hvordan vildtudbyttet har været i indeværende jagtsæson indtil nu, har jeg jo kun erfaring fra de jagter jeg selv har deltaget i og de jægere jeg har snakket med i løbet af året og det betyder, at jeg kun har viden om det midtjyske område. Her tyder det på, at indeværende sæson har været lige som den forrige.
Når man så skal se på hvordan det går på landsplan, har vi jo heldigvis en af de bedste vildtudbyttestatistikker i verden, som bliver lavet på Aarhus universitet af Tommy Asferg:
Fra og med jagtsæsonen 2014/15 kunne en jæger først få udstedt jagttegn for en ny sæson, når han/hun har indberettet vildtudbytte for den foregående sæson. Hovedformålet med at indføre denne regel var at hæve indberetningsprocenten væsentligt, og det må siges at være opnået, idet den steg fra 60-70 % i de foregående 10-15 sæsoner til 97 % i 2014/15.

I den første sæson med reglen om ”vildtudbytte før jagttegn” var der medio juni kommet indberetning fra 91,5 % af jægerne, omfattende 98,9 % af det totale udbytte. Det blev derfor besluttet, at det fremover vil være fagligt forsvarligt at lave en foreløbig vildtudbyttestatistik på grundlag af de indberetninger, der er kommet ind medio juni, og så følge op med en endelig statistik i næste års vildtudbyttenotat. Det betyder, at Vildtudbyttestatistikken fremover vil blive afrapporteret i ét årligt notat, som viser dels en foreløbig statistik for den seneste sæson, dels såvel den foreløbige som den endelige statistik for den foregående sæson (se Tabel 1). Vildtudbyttestatistikken giver mange værdifulde oplysninger, især om mængden og den geografiske fordeling af det nedlagte vildt. Indberetning af vildtudbytte er obligatorisk for alle jagttegnsløsere, men derudover bidrager mange jægere frivilligt i forbindelse med vildtudbytteindberetningen med supplerende oplysninger vedrørende bl.a. køn, alder og jagttidspunkt på en stor del af det nedlagte hårvildt. Jægerne har også mulighed for at bidrage til fremskaffelse af tilsvarende oplysninger om noget af det nedlagte fuglevildt ved fortsat at indsende vinger af ænder, gæs, blishøne, skovsneppe og dobbeltbekkasin til AU’s vingeundersøgelser. Vingerne giver en vigtig viden om køns- og aldersfordelingen i udbyttet af de pågældende arter samt udbyttets tidsmæssige fordeling gennem jagtsæsonen. Disse oplysninger er en væsentlig del af datagrundlaget for AU’s rådgivning i forhold til artsforvaltning, ikke mindst i forbindelse med de tilbagevendende jagttidsrevisioner.

I jagtsæsonen 2014/15 var der i alt 177.833 jagttegnsløsere, heraf 6,2 % kvinder. I 2015/16 var der 176.170 jagttegnsløsere – andelen af kvinder var uændret 6,2 %.
Det giver stof til eftertanke???

Mere end halvdelen af de mandlige jægere (56,2 %), men kun lige godt hver fjerde af de kvindelige jægere (27,2 %) nedlagde vildt. Mændene nedlagde i gennemsnit mere vildt end kvinderne, henholdsvis 25,0 og 10,3 stykker.
Den foreløbige vildtudbyttestatistik for sæsonen 2015/16 er baseret på et dataudtræk fra medio juni, hvor 91,3 % af sæsonens jagttegnsløsere havde indberettet deres udbytte, fordelt på ca. 220.000 pattedyr og 1.922.000 fugle, i alt 2.142.000 stykker vildt.

Hvis mønsteret for indberetning for sæsonen 2015/16 kommer til at ligne mønsteret fra 2014/15, kan der forventes indberetning af yderligere ca. 25.000 stykker vildt. Den foreløbige opgørelse viser et fald i udbyttet af 7 ud af 16 pattedyr arter, og et fald på 5,9 % i det samlede udbytte af pattedyr.
Tilbagegangen skyldes mest et fald i rådyrudbyttet på næsten 10 %, formentlig en afspejling af den tilbagegang, som mange jægere har oplevet i lokale bestande. Den mest markante ændring i udbyttet blandt pattedyrene er stigningen på mere end 80 % i udbyttet af vildkanin. Udbyttet ser ud til at være steget på alle de kendte, større vildkaninlokaliteter, mest iøjnefaldende i Samsø kommune, hvor udbyttet foreløbig er opgjort til knap 1.000, svarende til mere end en 5-dobling i forhold til den foregående sæson.

Blandt fuglene var der et fald i udbyttet af 17 ud af 31 arter, og et fald på 6,7 % i det samlede udbytte af fugle. Faldet var størst for gråand, ederfugl, hvinand, havlit, kortnæbbet gås, Canadagås og husskade.
Faldet er i overensstemmelse med tendensen i antallet af vinger af de forskellige arter af vandfugle, undtagen gråand, indsendt til AU’s vingeundersøgelser. Nedgangen i udbyttet af kortnæbbet gås var ventet som følge af den ekstraordinære fredning, der blev indført i januar 2016 som led i den internationale, adaptive forvaltningsplan for arten. Der var dog også stigninger i udbyttet af enkelte fuglearter, mest markant for skeand, grågås og skovsneppe. Her er der overensstemmelse med tendensen i antallet af indsendte vinger af skeand og skovsneppe, men ikke grågås.

Hjortevildtjægere er de flittigste til at indberette detaljerede vildtudbytteoplysninger For jagtsæsonen 2015/16 er der foreløbig 37.377 jægere, der har indberettet supplerende oplysninger, dvs. køn, alder, vægt, jagtmåned m.m., for 102.171 stykker hårvildt, svarende til 46,4 % af det totale udbytte af de pågældende vildtarter, som var indberettet medio juni.

Antalsmæssigt er der kommet flest supplerende oplysninger fra rådyr-, hare- og rævejægere, idet næsten 9 ud af 10 (88,2 %) oplysninger drejer sig om disse arter. For syv ud af de 13 vildtarter, der er med i denne opgørelse, har mere end hver anden jæger indberettet supplerende oplysninger. Relativt set er hjortevildtjægerne de flittigste til at indberette supplerende oplysninger, da to tredjedele af krondyrsjægerne har været aktive indberettere. I den anden ende af spektret kan det konstateres, at kun en beskeden del af minkjægerne indberetter detaljerede oplysninger.

DJ:

En ny forvaltningsplan for kronvildt og dåvildt i Danmark skal snart se dagens lys.

De store hjortearter i Danmark er en succeshistorie, og antallet af individer er mangedoblet i de forgangne år. Desværre er der skævheder i bestandenes sammensætning, som ikke er naturlige. Kort fortalt bliver der skudt for mange og for unge hjorte, mens der skydes for få hinder og særligt kalve.

 


Opgaven fra Vildtforvaltningsrådet


Vildtforvaltningsrådet har enstemmigt besluttet, at en ny forvaltningsplan for hjortevildtet skal leve op til følgende fire mål:
• Der skal sikres en naturlig og dermed mere ligelig køns- og aldersfordeling af bestanden.
• Andelen af ældre, og dermed større hjorte skal øges (kronhjorte er mindst 10 år, før de topper. Dåhjorte er mindst 8 år).
• Hjortevildtet skal spredes til flere og nye egne.
• Jagten skal foregå med en bedre etik.
De fire mål er et svar på udfordringerne:
• Hvordan får vi skader på mark og skov fra hjortevildt ned på et acceptabelt niveau? Og derfor: Hvordan sikrer vi, at antallet af hinder og kalve ikke eksploderer i de kommende år?
• Hvordan sikrer vi en stabil fremtidig bestand af ældre, stærke dåhjorte - og kronhjorte til glæde for vildtet, jægerne og naturgæsterne?

 

Danmarks Jægerforbunds holdning:

• Danmarks Jægerforbunds holdning til hjortevildtforvaltningen defineret den 2. september 2015 af hovedbestyrelsen og bekræftet på HB møde den 29. april 2016:
• • Danmarks Jægerforbund er grundlæggende enige i Vildtforvaltningsrådets målsætninger, da de svarer overens med Jægerforbundets natursyn. Da målsætningerne er udarbejdet tilbage i 2001, er DJ af den holdning, at der er behov for en konkretisering af disse mål.
• • Danmarks Jægerforbund mener, at alle har lige ret til jagten og vildtet, men alle har også et fælles ansvar for forvaltningen af vildtet, hvor vi alle skal blive bedre til at samarbejde over skel.
• • Danmarks Jægerforbund finder, at de nuværende regler for arealkrav er tilstrækkelige.
• • Danmarks Jægerforbund ser jagttiden, som det vigtigste instrument i hjortevildtforvaltningen, hvor der skal gives mulighed for lokal indflydelse ud fra de lokale forhold.
• • Skumringsjagt og dæmringsjagt kan være et redskab i forvaltningen.
• • Der er brug for at øge vores viden om vores hjortevildtbestand.
• • Danmarks jægerforbund bakker også op om frivillige hjortevildtslav samt at afprøve hjortevildtslav i større skala.
• • Jagttiden og værktøjer skal indrettes således, at regulering minimeres.
Den Nationale Hjortevildtgruppe
Til at lede arbejdet frem mod en anbefaling, som alle medlemmer kunne stå inde for, havde Vildtforvaltningsrådet nedsat Den Nationale Hjortevildtgruppe. Gruppen består af repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Skovforeningen og Landbrug & Fødevarer.
Dertil kommer gruppens formand, Svend Bichel, som var udpeget af Vildtforvaltningsrådet til at lede processen.
Det var Den Nationale Hjortevildtgruppes opgave at udforme en indstilling til Vildtforvaltningsrådet, som kan opnå de fire ovennævnte mål. Da gruppen ønsker regional medindflydelse, er der oprettet en række regionale hjortevildtgrupper, som udarbejder forslag, der tager udgangspunkt i situationen i deres lokalområder.
Men så kom der pludselig en pressemeddelelse!
Et stort punktum blev i dag sat i arbejdet på at få en ny forvaltning af det danske kronvildt. Det skete, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kl. 13.00 udsendte en pressemeddelelse med hovedtrækkene i en ny forvaltningsplan, der skal gælde fra 2017 og tre år frem.
De nye jagttider kommer til at hedde:
• Hjorte ældre end spidshjort: 16. oktober til 31. december
• Spidshjort: 1. september til 31. januar
• Hind: 1. oktober til 31 januar
• Kronkalv: 1. september til 28. februar
I ministerens plan lægges der op til, at man lokalt kan fastsætte kortere jagttider. Det bliver fremover obligatorisk at indberette køn på nedlagt kronvildt, og der kommer et forbud mod at fodre med valset korn og kraftfoder.

På HB-mødet den 20. januar 2017, blev der besluttet en ny og fremadrettet arbejdsplan på kronvildtområdet, hvor der både fokuseres kort- og langsigtet, og som skal implementeres i formændenes for de regionale hjortevildtgruppers arbejdsbeskrivelse.
Der skal generelt informeres og diskuteres med Jægerråd, jagtforeninger, medlemmer og jægere generelt omkring den nye forvaltningsplan for kronvildt.
Der er en meget stram tidsplan, da der skal foreligge en underskrevet bekendtgørelse den 1. juli 2017, som skal igangsættes i den kommende jagtsæson. Der er høring i de regionale hjortevildtgrupper frem til den 6. marts, hvis der lokalt er ønsker om ændringer til ministerens beslutning på området. Efter tilbagemeldinger fra de regionale hjortevildtgrupper afholdes der møde i den nationale hjortevildtgruppe den 10. marts og herefter drøftes forslagene i Vildtforvaltningsrådet den 15. marts 2017.

Noget af det som jægerforbundet også har arbejdet meget med er våbendirektivet fra EU:
Det er nu mere end et år siden, at EU-Kommissionen fremsatte deres forslag til revision af EU’s våbendirektiv, som indeholdt en lang række forslag som ville have gjort livet surt for alle jægere. Vi er nu ved vejs ende, da kompromisteksten d. 21.12.16 blev accepteret af medlemslandenes repræsentanter i EU. Der er stadig tidsler i buketten, men overvejende har de europæiske jægeres og sportsskytters store modstand båret frugt.
- Lige fra begyndelsen i november 2015, da forslaget blev fremlagt, blev der slået alarm. Det var ganske enkelt uspiseligt for både jægere og sportsskytter, og den største anke var, at direktivet sigtede mod at stramme op på reglerne for de legale våben ejere, mens EU i stedet burde have koncentreret sig om de illegale våben, siger Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, og fortsætter:
- Vi har dog med stor tilfredshed kunnet konstatere, at såvel det danske Justitsministerium som EU-Parlamentet har strittet imod og har slået følge med europæiske jægere og sportsskytter i kampen mod dette helt urimelige forslag fra Kommissionen.


Mange forslag stoppet, men …??

I løbet af det sidste års tid er rigtig mange af de foreslåede ændringer blevet fjernet igen fra direktivteksten. Det gælder f.eks. totalforbuddet mod halvautomatiske våben, kravet om obligatorisk helbredsundersøgelse forud for udstedelse af våbentilladelse, forbuddet mod distancehandel (f.eks. internethandel) med våben og forbuddet mod at personer under 18 må eje våben.
- Når det er sagt, kan vi dog konstatere, at der for unge under 18 synes at kunne være et problem med opbevaring af våben. Det vil vi få afdækket nærmere, og i givet fald der er et problem, som det svenske jægerforbund også peger på, er vi i dialog med Justitsministeriet og om nødvendigt vil vi tage den op med justitsminister Søren Pape Poulsen, siger Claus Lind Christensen.


Tidshorisont for våbendirektivet
Som nævnt accepterede EU’s medlemslande kompromisforslaget til EU’s våbendirektiv i går. Det næste skridt er, at EU-Parlamentets IMCO-komité skal godkende kompromisset i midten af januar, mens teksten endeligt skal godkendes af samtlige medlemslande den 14. marts. Herefter skal direktivet være implementeret i national lovgivning inden 15 måneder.
Når den endelige tekst er godkendt medio marts, følger DJ op med en gennemgang af ændringerne for jægere og sportsskytter.
Nye spørgsmål til jagtprøven:
Danmarks Jægerforbund har netop afsluttet det omfattende arbejde med at forny materialet på www.jagtproeven.dk
Der er produceret en lang række nye spørgsmål, og henvisningerne til love og bekendtgørelser er opdateret. Danmarks Jægerforbund har inddraget referencegruppen for bogen ”Jagttegn” samt en samling af meget erfarne jagttegnslærere i arbejdet, og deres input har været medvirkende til at kvalificere og målrette materialet. Deres arbejde har været en stor hjælp, og der skal her rettes en stor tak for deres indsats.
En række nye billeder omhandlende sikkerhed med jagtriflen og ved havjagt er produceret, og der er udskiftet billeder til vildtkendskab for at sikre, at alle fuglebilleder viser udvoksede fugle i yngledragt, som vejledningen foreskriver.
Danmarks Jægerforbund har været i dialog med SVANA om udformningen af spørgsmålene, og det har resulteret, i at der er udarbejdet over 300 nye spørgsmål, ligesom en række af de tidligere spørgsmål er omformuleret. Fokus har været på åbne spørgsmål, der øger forståelsen af materialet, og der er mange nye såkaldt ”multiple choice” spørgsmål, hvor man i stedet for ja/nej gives en række svarmuligheder. Yderligere er også tilføjet mere case-orienterede spørgsmål, der sætter en ramme, hvorefter man stilles et spørgsmål, der kan besvares ud fra casen.
Så nu bliver det spændende at se hvordan kursisterne oplever disse nye tiltag! Jeg håber det kan løse nogle af de problemer som mange har oplevet tidligere!

Et andet vigtigt område for DJ er jagt tiderne der skal revideres:
I slutningen af 2017 skal der foreligge et nyt forlig i Vildtforvaltningsrådet, som skal udgøre en indstillingen til Miljø- og Fødevareministeren med de jagttider, der skal træde i kræft 1. april 2018.
Her bliver det spændende at se hvor langt forbundet kan komme i forhold til at få de biologiske faktorer til at være afgørende for hvilke vildtarter der kan tåle et jagttryk. Følg med i hvordan det gå med forhandlingerne på DJ’s hjemmeside.
2016 var jo også året hvor hovedkontoret flyttede til Kalø og en del af medarbejderstaben blev udskiftet.
Det har været en utrolig stor organisatorisk proces, som efter min mening er håndteret på udmærket vis. Jeg synes, at servicen er mindst lige så god som den var tidligere og det er mit indtryk, at alle er faldet godt til på Det nye Domicil.
Jeg har ikke selv været der endnu, men kunne godt tænke mig at komme derud på et tidspunkt. Det kan foregå ved, at man melder sig til et Åbent Hus arrangement på hjemmesiden, hvor man så får en rundvisning, så det vil jeg overveje at gøre i løbet af året.

 

Jægerrådet:


På Rådets årsmøde d. 25.1.17 aflagde Hans Schougaard beretning om de aktiviteter der havde været i 2016: Kommunemesterskabet i flugtskydning som vi afholdte med 43 deltagere og rågeregulering som Allan Louring står for. Man ville gerne have afholdt en film eller foredragsaften, men det var ikke lykkedes at finde egnet foredragsholder. Han omtalte ikke det Grønne Råd, så jeg går ud fra, at der ikke var holdt nogen møder her. Der blev også valgt 6 delegerede til repræsentantskabsmødet og endelig blev der udtrukket 15 personer blandt de fremmødte som kunne se frem til at få en invitation til en jagt i Statsskoven. Kredsformanden som blev valgt som dirigent fortalte kort om de sager som DJ arbejder med i øjeblikket og viste hvordan budgettet for 2017 så ud. Der var en del kommentarer til andelen af lønudgifter som var på lidt under halvdelen af budgettet, ligesom kontingentets størrelse også blev drøftet. Det blev fortalt, at man bl.a. arbejdede på at forøge medlemsskaren med nye tiltag og hvis der kunne skabes økonomi til det at nedsætte kontingentet med 100 kr. for ordinære medl. Desuden fik vi at vide, at man nu kan fravælge papirudgaven af bladet Jæger og så få det i en digital udgave og derved spare 136 kr. om året.

 

Silkeborg Jagtforening:


Aktiviteterne i vores egen forening foregår jo dels på riffelbanen ved Pankas og på flugtskydningsbanen på Kristianshøj.
Der har begge steder været god aktivitet, selv om vi selvfølgelig altid gerne så, at der var flere af vore medlemmer der benyttede sig at tilbuddet om træning og instruktion på begge vore baner.
Der er en rigtig god og hyggelig stemning på begge banerne og de folk jeg har snakket med, som har været ude at træne, har alle været rigtig godt tilfredse med den måde det er foregået på. Så en stor tak til vore aktive udvalgsmedlemmer som gør et rigtig godt stykke arbejde!!
Som en lille tak for indsatsen holder vi en fest for udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer den sidste lørdag i august og det var som sædvanligt rigtig hyggeligt, med masser af skydning indtil kl. 18 og en rigtig god festmenu som riffeludvalget havde stået for. STOR tak til riffeludvalget for det!!
Vi har i bestyrelsen snakket om, hvad vi skal gøre for at få flere til at melde sig ind i et udvalg/bestyrelse. Det har jo i mange år været meget svært at finde nye folk når nogen stopper og vi har også snakket meget om det på de generalforsamlinger der har været i mange år tilbage. Jeg har flere gange forsøgt at snakke sammenlægning med andre af de 13 jagtforeninger der er i Silkeborg kommune, men det har der ikke været stemning for. Det må jo skyldes, at de enkelte foreninger har en historie og nogle lokale traditioner, som man ikke kan forestille sig, at man skal give afkald på eller dele med andre i forbindelse med en sammenlægning, hvor der skal indgås nogle kompromisser om fremtiden.
Jeg kan også godt mærke på mig selv, at jeg bliver lidt nostalgisk, når jeg tænker tanken til ende med en sammenlægning med en anden forening?? Der er jo noget særligt ved Silkeborg Jagtforening! -
Vi synes i bestyrelsen, at vi skal belønne de folk der gør en indsats i foreningen bedre, så under indkomne forslag ligger der et fra bestyrelsen.

Og med disse ord vil jeg afslutte min beretning.

Kurt Kofoed

 

Forslag til generalforsamlingen d. 30.1.17
Alle bestyrelses- og udvalgsmedlemmer som har været aktive i Silkeborg jagtforening inviteres en gang om året på en dagjagt i efteråret på foreningens regning.
Vi forestiller os, at beløbsrammen for en sådan aktivitet er ca. 1000 kr.
Bestyrelsen finder stedet og fastsætter prisen på en eventuel egenbetaling ud over det beløb som bestyrelsen på forhånd har afsat til aktiviteten.
På bestyrelsens vegne

Kurt kofoed

 

Referat:


Poul Fritz blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.
Regnskabet blev enstemmigt vedtaget
Forslag fra bestyrelsen om at tilbyde bestyrelsesmedlemmer og faste udvalgsmedlemmer en dagjagt hvert efterår blev også enstemmigt vedtaget.
Kurt Kofoed og Karsten Kofoed blev genvalgt til bestyrelsen og Brian Jensen blev nyvalgt. Jan Christensen blev valgt som suppleant
Steen Boilesen blev genvalgt som revisor.
Henning Hansen og Ejlif Skov blev genvalgt til riffeludvalget og Frank Larsen blev nyvalgt.
Orla Andersen blev genvalgt til flugtskydningsudvalget og Lars Sørensen og Brian Jensen blev nyvalgt.
Under eventuelt blev bukkepræmierne uddelt og formanden takkede afgående bestyrelses- og udvalgsmedlemmer for deres indsats for foreningen.
Der blev drøftet hvordan jagtforeningerne kunne få gavn af de 200.000kr. som kommunen havde afsat til rågeregulering og bestyrelsen lovede at bringe sagen videre i Jægerrådet som står for dette.
Ligeledes blev det oplyst, at vi i år skal afholde flugtskydningsinsstruktør kursus på Kristianshøj og der blev foreslået, at vi skulle forsøge at få haglskydeprøven derud også.
Ole Østergaard foreslog, at vi skulle undersøge muligheden for at få akustisk udkald på jagtbanen ligesom på trapbanen. Det blev også nævnt, at det kunne være godt, hvis vi kunne få plads til at lave en bane med løbende vildt på Kristianshøj.