INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING


MANDAG d. 1. feb. 2016 
kl. 19.30 i Lunden.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Indkommende forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6. Valg af suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
8. Valg af udvalg
9. Evt.


Forslag der ønskes behandlet på denne generalforsamling skal være indsendt skriftligt til formanden senest 14 dg før afholdelse af generalforsamlingen.

NB: De, der har opsatser med, bedes komme lidt tidligere !! (kategorierne er : største, mindste og flotteste danske buk samt årets flotteste udenlandske buk !!

OBS!! Hvis man ønsker at deltage i spisningen kl. 18, skal man tilmelde sig til Kurt Kofoed tlf. 2346 7707
Senest d. 15.1

Bestyrelsen


Formandens beretning:
Jeg vil bygge min beretning op efter følgende disposition:
1. Årets aktiviteter
2. Vildtsituationen iflg. DMU
3. Danmarks Jægerforbund
4. JSK som nu hedder Jægerrådet

Traditionen tro har der også i år været en god stemning, god skydning og god tilslutning på riffelbanen bag Pankas. Dog kan det siges, at der stadig er plads til, at flere jægere benytter sig af dette gode tilbud om træning med riflen. Jeg nægter dog at tro (”håber ikke”), at det er fordi folk ikke træner med deres riffel inden jagten, for det må jo så foregå andre steder – bag ved laden eller på jagtterrænet, hvor man nu har mulighed for det – for vi ved jo godt, at folk har travlt nu om dage så det kan knibe med at finde tid i kalenderen til alt det man gerne vil. Jeg vil dog anbefale alle aktive riffeljægere at tage sig tid til en enkelt tur på riffelbanen, hvor vore dygtige instruktører står klar til at rådgive om alt hvad der har med riffelskydning at gøre, og som en sidegevinst få en god snak med ligesindede og lade op til bukkejan. En stor tak til udvalget for endnu en god indsats for foreningen.
Det har været en forholdsvis normal sæson på flugtskydningsbanen, forstået på den måde, at der nok har været nogenlunde lige så mange ude at skyde som der plejer, dog har der ikke været så mange kursister og events som sidste år og april måned har som sædvanligt været noget tyndt besøgt.  Bemandingen har fungeret, men det kunne nu være dejligt, hvis vi kunne finde nogle flere der ville hjælpe på banen. Man behøver jo ikke at melde sig ind i udvalget, hvis man synes det er for meget, men bare det, at der var en 3 - 4 stykker mere at trække på, ville betyde en betydelig aflastning for dem der altid trækker det store læs, så det ikke var så stor en belastning for dem og deres familie. Vi har kun 3 udvalgsmedlemmer pt. Så heldigvis har vi er fire fem frivillige hjælpere som træder til og giver en hånd, – ellers ville det ikke være muligt at drive flugtskydningen. Vi er imidlertid nødt til at finde nogle flere der vil træde ind i udvalget i løbet af den kommende sæson, da formanden har meddelt, at han træder ud næste år!!
Sæsonafslutningen i august var som sædvanlig godt besøgt og vi havde en rigtig hyggelig afslutningsfest en lørdag i august.
En ny lov, der skal bidrage til, at flere indberetter deres vildtudbytte, trådte i kraft 1. januar 2015.
Lovændringen får praktisk betydning for muligheden for fornyelse af jagttegn for jagtåret 1. april 2015 til 31. marts 2016. Det vil sige, at man skal foretage indberetning af vildtudbyttet for jagtåret 1. april 2014 til 31. marts 2015, før man kan få fornyet sit jagttegn i det kommende jagtår.
Baggrunden for lovforslaget er, at kun 2 ud af 3 jægere de seneste år har opfyldt deres forpligtelse til at indberette deres vildtudbytte. Fortsætter den udvikling, vil den årlige vildtudbyttestatistik ikke hvile på et tilstrækkeligt solidt grundlag.
Statistikken anvendes blandt andet til at fastsætte jagttider med henblik på at sikre en fortsat bæredygtig bestandsudvikling. Det er derfor i alle jægeres interesse, at statistikken afspejler virkeligheden.
Det bliver så spændende at se hvilken betydning det får på vildtudbyttestatistikken, da de tal vi har nu jo bygger på hvor meget 2/3 facts og 1/3 gæt.
Det er så ikke i dag jeg kan komme med tallene for 2014/15, da de ikke er offentliggjort endnu, men det bliver da interessant at se om det ligner det vi kender!!

2014 var året, hvor den nye jagtprøve og haglskyde-prøve blev implementeret.
 Overordnet set er ændringerne på jagtprøveområdet blevet godt modtaget.
For jagtprøven er det praktikken omkring nye spørgsmål, der har haft et stort fokus. Grundlæggende har der været et ønske om, at kommende jagttegnsaspiranter ikke skal kunne bestå jagtprøven alene ud fra udenadslære, men i højere grad have en bred forståelse for jagten og dens elementer.
Med ændringerne har Naturstyrelsen, udbydere af undervisningsmateriale og jagttegnskursusunder¬visere arbejdet intensivt på at opfylde de nye krav. Og mange nye spørgsmål er blevet udarbejdet og godt modtaget.
Stigning i dumpeprocenten for forårsprøverne er cirka 10-15 procent højere i 2014 i forhold til 2013, hvor prøverne blev afholdt ud fra den gamle jagtprøve.
 Derfor har Naturstyrelsen udarbejdet en ny vejledning til den skriftlige del af jagtprøven, som skal samle lovstof om indholdet af den skriftlige jagtprøve suppleret med de eksisterende retningslinjer for jagtprøvespørgsmål. Vejledningen var klar til sommeren 2015.
Vejledningen og dialog med de uafhængige udby¬dere af undervisningsmateriale skal sikre, at det bliver tydeligere for jagttegnsundervisere og jagttegns-aspiranter, hvad man skal forberede sig på forud for aflæggelse af jagtprøven.
Vejledningen vil være gældende fra jagtprøvesæ¬sonen 2016 og frem.
Undersøgelser viser, at Miljøministeriets anskydningskampagne giver færre
anskudte dyr i naturen.

Siden 1997 har der været øget fokus på jægernes skydefærdigheder med henblik på at nedsætte antal¬let af anskydninger.
De første undersøgelser i 1990’erne viste, at 36 pro¬cent af undersøgte kortnæbbede gæs og 34 procent af undersøgte edderfugle havde hagl i kroppen.
Danmarks Miljøundersøgelser foretog i perioden 1998-2005 en monitering af Miljøministeriets tiltag, som skulle forebygge anskydning af vildt. Indsatsen havde en god effekt, og det blev vurderet, at indsat¬sen havde forebygget cirka 11-12.000 anskydninger af kortnæbbet gæs og ræv, mens tallet var cirka 80.000 for de øvrige gåsearter og edderfugl.
Undersøgelser i perioden 2008-2011 viste en ny stigning i anskydningsraten for kortnæbbede gæs. Derfor blev der i 2012 iværksat endnu en anskydningskampagne.
Den nuværende anskydningskampagne retter et særligt fokus på gæs samt strand- og havjagt. Men de generelle råd og anbefalinger gælder også jagt på øvrige vildtarter.
Kampagnen følges op med nye undersøgelser (perioden 2013-2015) målrettet mod anskydninger af edderfugl, kortnæbbet gås og ræv. Råvildt er senere inkluderet i undersøgelsen, idet Naturstyrelsen har vurderet, at antallet af anskudt råvildt kan være højere end tidligere antaget.
Færre han edderfugle anskydes. Resultaterne af undersøgelserne i 2013 og 2014 viser, at anskydningsprocenten på edderfugle udgør 10,5 procent for hanner og 7,1 procent for hunner. Sammenlignet med tal for undersøgelsesperioden 2008-2011 er markant færre hanner anskudt end tidligere (22,0 procent), mens det er på ca. samme niveau for hunner (5,5 procent).
Resultaterne for ræv og råvildt viser anskydnings-procent på 12 procent for ræv og 4,1 procent for råvildt, hvilket er på samme niveau som tidligere undersøgelser.
For de kortnæbbede gæs har det ikke været muligt at fange tilstrækkeligt med individer til at foretage en analyse af kampagnens effekt. Det er derfor planlagt at foretage yderligere fangst i maj 2015, så datamaterialet er tilstrækkeligt til at foretage en vurdering af anskydningsraten for arten.
Alt i alt må vi konkludere, at der er både positive og negative tendenser i vores evne til at dræbe vildtet så hurtigt og effektivt som muligt, som der jo står i de jagtetiske regler, så det håber jeg bliver bedre næste gang der kommer tal fra Miljøministeriet.

Mere end 50 lav og flere hundrede frivillige er nu involveret i markvildtslav i Danmark.
51 nationale lav. Det samlede areal omfattet af deltagerne i de 51 markvildtslav udgør 46.700 hektar og lavenes interesseområder udgør knap 153.000 hektar. Der deltager ca. 350 personer i de 51 lav.
Marknaturplanerne er lavenes arbejdsredskab. Der er udarbejdet marknaturplaner for 20 lav, og flere er undervejs. Planerne ligger i digital form og kan tilgås af lavdeltagerne. Marknaturplanerne opdateres årligt med nye data og nye aktiviteter.
I 2015 er fokus på at motivere lavene til fortsat at tælle agerhøns og hare samt at få udført de aftalte tiltag. Primo 2015 afholdes der årsmøder i markvildts-lavene, hvor lavene i samarbejde med deres markvildtrådgiver planlægger det kommende års indsats.
Jeg synes det er meget glædeligt, at der er så mange markvildtlav og at de er fordelt over hele landet. Det bliver meget spændende at følge udviklingen i den kommende tid!!

Miljøminister Kirsten Brosbøl (nu Eva Kjær Hansen) ønskede, at jagt på statens arealer skal komme flest muligt til gode. Hun ændrede derfor retningslinjerne for statslige jagter og gør deltagerkredsen bredere og mere transparent.
Naturstyrelsen har som vildtforvaltere på statens arealer hidtil afholdt omkring 120 repræsentationsjagter med samarbejdspartnere og lokale jagtforeninger om året. Repræsentationsjagterne bliver nu afskaffet. Til gengæld fordobles antallet af jagter for jægere, der lige har fået deres jagttegn.
Fra næste jagtsæson vil antallet af nyjæger jagter stige fra 40 til 80. Det betyder i praksis, at alle inter¬esserede nye jægere vil kunne få tilbud om en jagt på statens arealer.
- Det er vigtigt for mig, at alle nye jægere så vidt muligt får mulighed for at komme på jagt i vores fælles natur. Jeg fordobler derfor nu antallet af pladser, så alle nyjægere kan få erfaring og oplevelser med en første jagt, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
De øvrige jagter på statens arealer bliver færre. Fokus vil være på at udleje så meget jagt som muligt. I dag er jagten udlejet på 66.500 hektarer, hvilket indbringer Naturstyrelsen omkring 20 mio. kroner årligt til driften.
Nu gennemgår Naturstyrelsen arealerne for at sikre, at alle arealer, hvor der ikke er væsentlige konflikter med andre brugergrupper eller naturhensyn, og som er attraktive nok til privat jagt, bliver udlejet eller brugt til salg af dagjagter, hvor alle jægere kan købe en plads.
Naturstyrelsen introducerer invitationsjagter. På de arealer, der bliver tilbage, vil vildtet fremover blive afskudt ved hjælp af invitationsjagter. Den hidtidige praksis med at afholde et årligt personalejagts-arrangement vil ligeledes blive indstillet bl.a. for at skaffe plads til så mange som muligt.
- Jeg afskaffer repræsentationsjagterne, men der er stadig en vildtbestand, der skal afskydes. Det skal gøres på en måde, så flest mulige danskere får ad¬gang til jagten på statens arealer, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Halvdelen af pladserne på invitationsjagterne tilbydes lokale jagtforeninger, som skal sikre, at deltagelsen går på skift mellem medlemmerne. Den anden halvdel tilbydes naboer og lodsejere, der hjælper med naturpleje eller generes af vildtet i dagligdagen samt frivillige jægere, der har gjort en særlig indsats for naturen eller vildtet i årets løb.
- Man skal kun kunne få del i jagten på statens arealer, hvis man gør en særlig indsats. Det kan være natur- eller vildtpleje, og det er ikke de samme, der skal inviteres år efter år. Flere skal have adgang til jagt på statens arealer, siger Kirsten Brosbøl.

De danske bestande af kronvildt har aldrig været større, end de er nu, og det
giver flere jægere mulighed for at nedlægge krondyr.
Jagtsæsonen 2013/14 er den sæson, hvor Naturstyrelsen har registreret flest nedlagte krondyr (9.700 stk.). Der er nedlagt kronvildt i mere end to tredjedele af landets kommuner, hvilket vidner om, at krondyr er udbredt over det meste af Danmark.
Den store udbredelse af kronvildt gør, at muligheden for at nedlægge krondyr opstår for jægere, der ikke ellers har erfaring med jagt på storvildt.
Den nye jagtmulighed er yderst attraktiv, men jagt på kronvildt stiller nye krav til jægernes jagtindsigt og håndværk, da jagten på kronvildt skal udføres bæredygtig og etisk korrekt, lige som al anden jagt. Det skal ske primært af hensyn til vildtet, men også af hensyn til jægernes selvrespekt og gode omdømme.
Den voksende kronvildtbestand har gjort det nødvendigt, at danske jægere supplerer deres traditionelle jagtlige viden, da storvildtjagt i Danmark er nyt for de fleste. Både beskydningen, men også selve kronvildtforvaltningen, rummer mange nye fagligheder for både jægere og andre med interesse for kronvoldt.

Forvaltningsmæssigt betyder krondyrets store arealkrav, at mange grundejere/jægere deles om de samme individer. I fravær af fælles regler for hvorledes bestanden antalsmæssigt skal udnyttes og af hvem, fører dette til, at alle i princippet konkur¬rerer om at nedlægge de samme attraktive dyr. Det gælder især hjorte.
Resultatet er blandt andet, at meget få handyr overlever til den alder, hvor de fra naturens side ville toppe rent reproduktions- og trofæmæssigt. Dermed kommer bestanden til at indeholde langt færre fuld¬voksne hjorte end naturligt, og kun få jægere oplever at nedlægge en gammel kapitalhjort.
Omvendt kan det være et problem at få skudt nok hinder og hindkalve til at holde bestanden på det ønskede niveau.
Diskussionen om forvaltningen af kronvildt er derfor reelt to diskussioner, som bør holdes skarpt adskilt, nemlig én om hvor stor bestanden skal være, og en anden om hvilken sammensætning en given bestand så skal have.
Den første diskussion handler om at sikre en afskydning af hinder, der afbalancerer produktionsapparatet, så bestanden vokser, aftager eller er stabil, efter det man måtte have bestemt. I øjeblikket er dette mest et spørgsmål om at skyde flere hinder og hindkalve, end praksis hidtil har været. Den anden diskussion, handler reelt om, hvor mange handyr, man ønsker, skal overleve til en given alder.
Der synes at være generel enighed om, at andelen af gamle hjorte i danske krondyr bestande er uhensigtsmæssig lav, og, at et for højt jagttryk på handyr bærer skylden for dette.
Alt dette har jo medført nogle restriktioner på afskydning af hjorte i mellemklassen og jeg tror der kommer flere af den slags og evt. kortere jagttid på hjorte. Diskussionen har været heftig indimellem og jeg håber, at der kommer en fornuftig løsning, som vi alle kan leve med!
I jagtsæsonen 2013/14 blev der i alt nedlagt 2,128 millioner stykker vildt.
Det er en tilbagegang på ca. 10 procent i forhold til den foregående sæson
Ud af i alt 61 vildtarter på vildtudbytteskemaet er 27 gået mere end 10 procent tilbage, mens 12 arter er gået mere end 10 procent frem.
Det mest markante fald er sket hos rævene. På landsplan faldt udbyttet ca. 30 procent. Kun i hovedstad¬sområdet var der en svag fremgang, men ellers var der nedgang i udbyttet i alle andre dele af landet.
I juli 2012 blev der konstateret hvalpesyge på en minkfarm i det sydlige Jylland, og siden er det konstateret, at sygdommen har antaget epidemisk karakter på minkfarme i Jylland. Fra oktober 2012 og fremefter har jægere og andre, fundet et større antal døde ræve, som ved efterfølgende undersøgelse har vist sig at være smittet med hvalpesyge. Det vides ikke, om nedgangen i jagtudbyttet skyldes hvalpesyge i alle dele af landet, men indtil videre er hvalpesyge i minkfarme alene konstateret i Jylland.

Aldrig før har der været så mange aktive jægere i Danmark, som der er i dag. Antallet af kvindelige jægere sætter desuden igen ny rekord.
 Jægerne kan være stærke ambassadører for naturen og hjælpe med at udbrede betydningen af en rig natur, og mange jægere gør også meget for at forbedre vildtets levesteder. I disse år vælger flere og flere kvinder også at tage jagttegn, og intet tyder på, at den udvikling har toppet endnu, siger vildtkonsu¬lent Mads Bank Mikkelsen.
Antallet af kvinder, der har indløst jagttegn, fortsæt¬ter også med at stige og tegner sig nu for cirka seks procent af det samlede antal jagttegn. Da man begyndte registreringen i 1973, stod kvinderne for blot én procent af jagttegnene.

Hovedbestyrelsen i DJ har jo haft nok at se til de sidste par år og vores nye formand er blevet testet i forhold til alle de udfordringer der har været med udflytningen til Kalø, både økonomisk og personalemæssigt!! Som jeg ser det, har han klaret det fint sammen med resten af hovedbestyrelsen, for der har virkeligt været meget at tage sig af. Jeg skal blot nævne et par af de ting der har været fokus på: Knivloven har været et godt eksempel på hvordan lovsjuskeri kan føre til utilsigtede påvirkninger af mennesker der ikke skulle være ramt af de restriktioner som loven har indført. Der har det været dejligt at se hvordan Jægerforbundet gennem en aktiv indsats sammen med andre organisationer har formået at få ministeren til at revidere loven:
Claus Lind udtaler: Det er Danmarks Jægerforbunds opfattelse, at det er lykkedes justitsminister Søren Pind at lave en ny knivlov, der på en gang liberaliserer knivlovgivningen for almindelige, lovlydige danskere samtidig med, at der strammes op over for kriminelles mulighed for at bære kniv i f.eks. nattelivet.
Stor ros til Søren Pind
- Danmarks Jægerforbunds politiske chef og jurist har været inviteret ind i Justitsministeriet til en snak om, hvordan udfordringerne bedst kunne løses i den nye knivlov, og jeg må sige, at den nye lovtekst viser, at Jægerforbundet har haft et fantastisk godt samarbejde med en minister og et ministerium, som fra begyndelsen har haft et oprigtigt ønske om at lave en ny knivlov, som både liberaliserer og strammer. Jeg synes, det er lykkedes, og jeg har kun stor ros tilovers for justitsminister Søren Pind, forligskredsen og de ansatte i Justitsministeriet, siger Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen, som nu opfordrer jægere og knivbærere til at tage de forbudte knive frem af gemmerne.
- Justitsminister Søren Pind har lovet, at hvis den nye knivlov viser sig ikke at virke efter hensigten, og hvis almindelige mennesker kommer i klemme, eller stramningerne ikke rammer de kriminelle, ja, så tager han loven frem igen og kigger på den én gang til. Det er jeg tilfreds med. Så indtil det modsatte er bevist, så betragter jeg knivsagen for løst, konkluderer Claus Lind Christensen.

Anerkendelsesværdigt at bære kniv - punktum
I det nye lovudkast, der efter al sandsynlighed bliver vedtaget uden problemer i folketinget, da Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og de Konservative har udtalt deres støtte til loven, står der om de små knive og det anerkendelsesværdige:
… at de små foldeknive typisk har et bredere anvendelsesområde end andre knive og kan bruges til mange forskellige og pludseligt opståede dagligdags, praktiske gøremål. Derfor vil der efter omstændighederne kunne være anerkendelsesværdigt at medbringe en sådan kniv på offentlig tilgængelige steder mv., selvom formålet hermed har en bredere karakter end f.eks. at deltage i en bestemt fritidsaktivitet, f.eks. en fisketur eller en spejderlejr. En kniv af denne type vil således f.eks. kunne opbevares i en bil, båd eller campingvogn i tilfælde af, at der opstår et behov for reparationer mv.

I den kommende tid bliver den store udfordring de nye jagttider der skal træde i kraft i 2017, hvor det bliver spændende at se hvor langt jægerforbundet kan komme med vores synspunkt om, at det er de bestandsmæssige forhold der skal være afgørende for, om der skal være jagttid på en given art.

JSK har fået navneforandring – nu skal vi til at vænne os til at sige Jægerråd!
Formanden for Jægerrådet Hans Schougaard sidder i kommunens ”Grønne råd”.
Jægerrådet står for rågereguleringen i Silkeborg og afholder kommunemesterskab i Jagtskydning. I år er det os der afholder det på Christianshøj og det bliver torsdag d. 2.6 fra kl. 18.00. Ellers har man diskuteret følgende i 2015: Nye jagtlejekontrakter for de jagtforeninger der lejet jagt i kommunale skove, hjemmeside for Jægerrådet, Jagtmuligheder i Jægerrådets regi og foredragsaften med Jørgen Skouboe (ham fra Nak og Æd)

 
Til slut vil jeg sige tak til alle vore aktive bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer for den store indsats I har gjort for Silkeborg Jagtforening og med disse ord lægge op til debat om beretningen.

Kurt Kofoed


Referat:

Kurt bød velkommen til generalforsamlingen og Poul Frits blev valgt til ordstyrer. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og gennemgik dagsordenen.
Kurt aflagde beretning (se hjemmesiden) og de berørte emner blev debatteret efterfølgende.
Derefter blev beretningen enstemmigt vedtaget.
Kaj gennemgik regnskabet som blev enstemmigt vedtaget.
Der var ingen indkomne forslag.
Kaj, Henning og Geert blev genvalgt til bestyrelsen.
Henrik Riger blev genvalgt som suppleant til bestyrelsen
Poul Frits blev genvalgt som revisor (han tager kun 2 år mere)
Kuno blev genvalgt som revisorsuppleant.
Jan Hedegaard og Jan Nielsen blev genvalgt til riffeludvalget.
Knud blev genvalgt til flugtskydningsudvalget og Jan meddelte at han trækker sig om et år.
Under evt. blev bukkemedaljerne uddelt sammen med rødvin:
Største udenlandske buk : Peter Gam
Største danske buk : Ejlif Skov
Smukkeste danske buk : Ejlif Skov
Mindste danske buk : Henning Hansen
Poul afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og ord